Søndag er havenydning og god tid

Der er ingen tvivl om at dette har været en hot sommer. Jeg gik fra at ha’ mange ambitioner om havens udformning, til at være ok med den som den er, hvis bare den overlevede. Vandingen er sporadisk, for det er vigtigst at en bid af græsset er grønt så hønsene kan så lidt hver dag. På en andenplads kommer roserne. De tørster, men med en vanding på et par timer en gang om ugen, overlever de.

Hortensia i mange udformninger

Mit hortensiabed er ved at vokse sig stort. Næste år tror jeg det er rigtig flot, for der er de sidste planter vokset til en ordentlig størrelse, så der ikke er for mange huller. Jeg har fire sorter “havehortensia” og derudover seks “nettoplanter”. De store hortensiaer man kan købe for 59 kroner, i løbet af sommeren. Når de bli’r kedelige i deres krukke ved hoveddøren, ryger de i jorden. Med tiden vokser de sig store og fine, og ta’r farve efter jordens PH. Jo surere jord, jo mere blå.

Et par roser fandt også vej til bedet. Det var egentlig meningen at det skulle være “Rose de resch” men det er det bestemt ikke. Det er ikke første gang at roserne fra “Bilka” er mærket forkert, og så er der ikke andet for end at kontakte kundeservice eller være glad for den rose man har fået. Denne er sart lyserød, og er egentlig ret fin. Den vokser sig stor ser det ud til, og trives i surbund.

 

Søndagen er startet godt. Drengene er næppe til at drive ud, medmindre jeg tvinger dem. De leger godt og spiller. De får lov, for i går knoklede de rundt med deres fætre og kusiner hele dagen. Både i vand og på land.

Jeg har ikke mange andre planer end praktiske. Oprydning, handlen, rengøring, tøjsammenlægning…alt det jeg ikke gider når ugen starter. Jeg ta’r det i et langsomt tempo, med plads til kaffe og sol på terrassen. Mon ikke jeg har nået det meste inden dagen er omme.

Kjærsten skal i gang med at tegne videre på hønsegården. Jeg glæder mig over det, både at han gider og at damerne får et større areal at gå på, nu hvor ræven holder øje med dem.

 

– tak fordi du læser med

 

Kig endelig forbi Instagram. Der bliver dagligt lagt nye Stories op. Du kan også holde øje med nye indlæg på Facebook eller Bloglovin’ . Videoer bliver lagt op ind på min YouTube-kanal.

Du må også meget gerne tilmelde dig mit nyhedsbrev. Fra det nye år, sender jeg en gang om ugen et nyhedsbrev ud med ugen der gik på bloggen, links til ældre indlæg eller særlige nyheder kun til modtagere af nyhedsbrevet. Du tilmelder dig herude i sidebaren ——–>

1 comment
  1. Dejlig læsning på en mandag morgen 🙂 Tak for gode tips til haven. Så er det bare om min vestjyske (Sandjord) er lige så god som din.
    En dejlig søndag, og nu er mandag vågnet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om