1 In husejer

6 år i forstaden

I går var det 6 år siden vi flyttede fra Vesterbro til Brønshøj. Skiftede andel ud med villa. Egetræsplanker ud med fyr. Gårdhave ud med egen have. Gennemrenoveret ud med 90’er renoveret.

Vi har ikke fortrudt et eneste sekund.

Det er underligt at der alligevel er gået SÅ mange år…for sådan føles det ikke. Men når jeg ser på hvor store drengene er, så giver det jo fin mening. Den yngste var ikke påtænkt dengang. Men en af flyttemændene hed Pascal, og det navn gemte vi på et par år 😉

Det er hyggeligt at kigge med

Jeg følger med i flere profiler på Instagram, der handler om flytning. Storbyen bliver lagt bag dem, og de flytter til Allerød, Hornbæk, Birkerød, Ballerup osv. Det er hyggeligt at kigge med i, samtidig tænker jeg at jeg er glad for det ikke er os. For en flytning er opslidende, det tager ugevis at pakke ud og gøre klar. Kompromiser skal indgås, om hvad der er vigtigst at gøre ved huset – for man har næppe råd til at gøre det hele på en gang.

Her på vores plet i 2700, er der dejligt. Vi er omgivet af gode naboer, som med årene er blevet til tætte venskaber. Vi hjælper hinanden, støtter hinanden, tuder på hinanden og griner med hinanden. Ja, jeg bliver sgu’ lidt rørstrømsk – for her er bare så godt at være.

Bevares, der er meget vi godt kunne tænke os at gøre her. 6 år på matriklen, betyder ikke færdig. Men pyt. Vi skal bo her i mange år endnu, så der er tid nok at løbe på. Det kan varmt anbefales at flytte til forstaden.

 

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply
    Karin
    søndag 16. september 2018 at 08:38

    Det at flytte koster, ikke kun på det økonomiske plan, det er også på tid, mentalt etc.
    At købe helt nyt, eller vælge noget der er brugbart og kan udvikle sig, eller måske et håndværker tilbud. Det er jo forskelligt for hvem vi er, og hvad vi vælger. En ting jeg har hørt og lært gennem livet er,
    “Køkkenet koster 3 stk. efter eget hoved, før det er som ønsket”
    Jeg har aldrig selv været med til at vælge køkken, og har derfor aldrig haft mit drømmekøkken, så og det udsagn er sandt, det ved jeg ikke, har bare hørt det flere steder fra.
    Jeg ved ikke om jeg fortalte det dengang Pascal blev navnegivet og ikke kun var en Gajol. Men min fætters hustru hedder også Pascal, hun er fra/bor i Belgien. Jeg husker at tankerne hos mig løb forbi min søns navn Kim, som også er blandt kvinder/piger.

  • Leave a Reply