Er det jul nu? Eller nu? Eller hvad med nu?

Drengene er utålmodige. De ved at det snart er jul, og der tælles ned til julekalender, juleknas, julemusik, julemusik og juletræ. Nå ja, og gaver.

Det er sjovt at have to børn nu, der begge er bevidste om det dér med juleri. Sidste år, var Gajolen tre år, og det virkede som om det var lidt en underlig størrelse med julen. Bortset fra julemanden, som han talte meget om.

Julemanden er ikke i spil for tiden. Måske fordi de begge ved at julemanden kommer med gaver til dem der er søde. Spunken er nok så småt ved at have regnet ud at julemanden ikke findes. Han har i to år sagt at nogle børn ikke tror på julemanden, men at han selv tror at “julemanden findes hvis man tror på ham”.
Gajolen…..tja, han har nok bare så svært ved at opføre sig pænt, at han har givet lidt op på forhånd. Han ønsker sig i hvertfald lige ofte ting til sin fødselsdag som til jul 😉

I god tid

Du ser ikke mig rende rundt som en hovedløs høne, på jagt efter julekalendre i år. Jeg har nemlig været i overraskende god tid, og begge drenge har valgt en julekalender. Jeg har derudover valgt at de skal ha’ den fra TV2 samt “Børnenes u-landskalender”.  

Sidste år ledte jeg efter julekalender(reklamelink) fra Lego. Idéen var egentlig fin, men alt det samlen om morgenen, inden man skulle ud af døren. Det er jeg egentlig ret tilfreds med at vi dropper i år. Spunken har valgt en kalender med chokolade, og Gajolen har valgt en med Pyjamasheltene.

Normalt har vi også skrabekalendre, men vi vinder jo aaaaldrig….så jeg prøver at lade være med at købe dem.

Jeg holder mig væk

I dag er det “Black Friday”, og selv om jeg kunne føle mig fristet af alt fra tøj, legetøj, køkkenudstyr til hi-fi, holder jeg mig væk. Det har taget overhånd, og det kan de +100 nyhedsbreve i min indbakke bevidne. Hvis jeg var inde i byen, ville jeg dog ikke være for fin til at gå forbi “La Glace” som har den fineste “Black Friday”-tradition.

 

Køber du noget i dag?

 

 

– tak fordi du læser med

 

Kig endelig forbi Instagram. Der bliver dagligt lagt nye Stories op. Du kan også holde øje med nye indlæg på Facebook eller Bloglovin’ . Videoer bliver lagt op ind på min YouTube-kanal.

Du må også meget gerne tilmelde dig mit nyhedsbrev. Fra det nye år, sender jeg en gang om ugen et nyhedsbrev ud med ugen der gik på bloggen, links til ældre indlæg eller særlige nyheder kun til modtagere af nyhedsbrevet. Du tilmelder dig herude i sidebaren ——–>

1 comment
  1. Jeg skal med Otto og Frida ind til gågaden, hvor julemanden tænder julebelysningen. Der er flere steder, der skal tændes. Vi har udvalgt et spot, fremfor at gå hele turen rundt i byen, på den måde håber jeg vi får set først det mørke, så al lyset. Det at kombinere både Black Friday og denne anledning er ikke et godt match, forstår godt mange af de store byer har ændret denne tradition.
    Jo, jeg har handlet lidt i dag. En nyudgivet bog, kunne jeg købe til langt under ½ pris, helt præcis 60%, til prisen fra bogforlaget, ved godt den så kan købes til en anden pris i Bilka i næste uge, eller ved Saxo som plus medlem, dog er det ikke til den pris jeg fik den til, så win win,
    Ønsker dig og dine en dejlig weekend, og masser af glæde med forberedelserne til december og julen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om