1 In tirsdagstippet

Tirsdagstippet #14

Links markeret med * er reklamelinks.

Wow, tak for alle beskeder på mit seneste indlæg. Både her på bloggen og på de sociale medier. Hver og en besked er blevet læst, og fordøjet – jeg skal nok også besvare henad vejen. I er dælmæ’ nogle søde følgere!

Ugens tirsdagstips, er en ret bandet landhandel denne uge. Jeg håber der er et tip du kan bruge 🙂

Ugens halloweenegnede webshops:

Gajolen har fødselsdag tæt på halloween, så hans fødselsdagsfest er ofte inspireret af halloween på en eller anden måde. I år vil han gerne have en piñata med i børnehaven, så sådan en har jeg været på jagt efter.

Partyking – en side fuld af dims og halløj. Her er vi ikke ude afdæmpede pastelfarver og smarte sennepsfarver til dit instagram-feed, men full blown fest og farver. Her er udklædninger, pynt mm.

Coolstuff – her er også et stort udvalg af udklædning, sminke og skeletter til fordørens udsmykning. Nogle år går vi all-in med røg, uhygge og spindelvævspynt.

Ugens tip til maven:

Jeg har fået kort til Inco. Når man har kontor, ved siden af, så ville det være fjollet andet. Jeg browsede rundt derinde forleden, og skulle i k k e købe noget. Men altså, det er ret svært for der er så mange dejlige ting derinde.

Noget jeg er begyndt at eksperimentere en del med, er alternativer til mel. Jeg har en inflammation i skjoldbruskkirtlen, og et stamtræ fuld af leddegigt. Så det vil kun give mening at slå helt over på antiinflammatorisk kost – men altså, baby steps. Jeg tror ikke 100% på at gå all in på én gang.

Meltyper jeg har haft held med, har indtil nu været :

Kikærtemel* – god som fyld i kødfars, som en del af et glutenfrit brød eller pandekager. Kan dog ikke stå helt alene, da smagen ellers bliver for skarp.

Mandelmel – Kan bruges til stort set alt. Jeg bruger ofte den “affedtede” udgave*, når jeg bager og laver pandekager. Skal det derimod bruges råt, går jeg efter almindelig mandelmel*. Det kunne f.eks. være i sunde romkugler.

Kokosfibermel* – Lav en pandekagedej af lige dele mandelmel og kokosfibermel. De får den fineste smag af kokos og marcipan. Det er et hit herhjemme, hvor jeg bruger de to typer mel sammen med en splattet banan, et par æg og noget mandelmælk. Så steger jeg pandekagerne som små amerikanske pandekager, og serverer med lidt bær eller frugt.

H.W.Larsen – Stedet at besøge, hvis du skal kigge på køkkenudstyr af den fineste kvalitet. Der skal jeg ind i næste uge og købe mig en skærehandske. Jeg stod i går og snittede kartofler på mandolinen, da højre ringfinger røg lige ned på knivbladet. “Kasketten” var lige ved at ryge helt. For fanden. Så nu skal jeg have fingrene i en skærehandske!

Ugens vlogs:

Sanne Vloet – Hollandsk model. Jeg er næppe hendes målgruppe, men hun laver fine madvideoer og giver mig mange gode hverdagstips. Hendes job som model, giver hende også en god basisviden indenfor mode og skønhedspleje. Hun er hyggelig at nappe en video af i ny og næ.

iJustine – Jeg er en applenørd. En gearnørd generelt. Det er Justine også, og hun lægger mange videoer op af nye gadgets. Samtidig ved hun hvad hun snakker om, og der er god viden at hente. Lidt speedet og meget amerikansk, men stadig blandt mine favoritter af gadget-vlogs. Se lige hvor nørdet denne video er – jeg elsker det!

Ugens børnetips:

Kidsworld* – Alt til garderoben. Det er her jeg køber næsten alt kluns til drengene. Resten købes i H&M og Zara. Jeg synes der er et bredt udvalg og betalingen kan strækkes frem til næste omgang børnepenge, hvis man har et barn der vokser ud af alting på 14 dage…..(og det har man herhjemme).

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply
    Venterpaavinblog
    torsdag 17. oktober 2019 at 09:08

    Jeg kommer også altid i kambolage med mandolinjern, har altid alskens rifter derefter .

  • Leave a Reply