Om et tilfældigt møde #1 - CopenhagenDaily
0 In jeg er

Om et tilfældigt møde #1

Jeg frøs.

Da jeg gik i mine egne tanker, med lydbog i ørerne.

Det store lyskryds var lige blevet forceret. Jeg havde for længst tjekket tiden, og at jeg var “sikker” på ruten.

Da jeg var gået forbi bunkerne, lidt op ad Bellahøjvej, så jeg den kraftigt blinkende forlygte.

Jeg vidste hvem det var. Det er nemlig sådan at jeg lægger mærke til det meste – sådan er det vist at være “særlig sensitiv”. Man suger indtryk til sig, som en svamp.
Dufte, stemmer, ansigter, lyde. Selv lygter på en cykel.

Han cyklede forbi. Kiggede på mig, med et hadsk blik.

Svampen sugede blikket helt ind i hjertet, hvor det bandt dobbelt halvstik og strammede helt til. Det føltes som om min brystkasse blev foret med pigtråd.

Jeg frøs. Kiggede lidt efter tilbage. Han holdt for rødt. Kiggede ikke tilbage. Så var han væk.

Mit pulsur gav mig besked om for hurtig puls og for lidt bevægelse.

Jeg hulkede, fandt en bænk og sad stille.

tulipaner i vase

Blikket sidder fast. Det vil det gøre længe. Det eneste gode ved det, er at det erstatter hans rare blik, og så er det måske lettere at slippe af med.

Han var ikke den jeg troede han var. Det begynder jeg endelig at tro på.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply