Torsdag er musik, på noget random playlist. Fællesnævneren indtil videre må være at det hele er fra 90’erne. Ikke mit favorit årti i musik, men alligevel trygt og genkendeligt.
Corona-premissen
Jeg skulle ha undervist her om lidt. Man kan booke mig som “supporter” hvis man er medlem af Dansk Musikerforbund, og det havde en sangerinde gjort. Hun ringede for en time siden og var blevet svimmel. Hellere være på den sikre side, så vi har rykket vores aftale til næste uge, i håb om at hun er frisk til den tid – man skal være på den sikre side i denne tid.
Med mit skøre arbejdsmønster, er det sidste jeg skal, at være uarbejdsdygtig i en 10 dages karantæne.
Nu vil jeg smage min egen medicin, og lave den samme opgave som jeg ville have givet min elev i dag. Det er vist på høje tid at jeg tager egne kanaler lidt mere alvorligt og ikke poster i øst og vest, som nu. Struktur giver som regel mere overskud og lyst til at være kreativ – det lyder klogt, ikke sandt?
Datingstatus
“Nå, men du er jo singel, er du så på dates og sådan noget??” – det spørgsmål får jeg af og til. Svaret er, ja. Det kan man godt sige jeg er. Nysgerrigheden er dalet en smule, men jeg har været på hyggelige gåture og chattet med et par stykker.
Det er brutalt, det dér datingliv. Man skal være gjort af et særligt stof, for ikke at tage det helt ind i følelsesregistret og selvtilliden. Uanset hvor meget man mener man helgarderer sig, er der langt mellem snapsene – og jeg har allerede været udsat for et par fesne typer.
Af og til skriver jeg et lille Tweet om det, under # singlepåTinder , ellers er det småt med fortællingerne fra singlelivet indtil videre.
Nu holder jeg nogle dages pause væk fra datingapps, for når jeg har drengene, gider jeg ikke bruge for meget tid på at tænke på andet end dem og at vi skal hygge os.
