11 In blogging

Den kedelige blogger

Jeg må indrømme, at min samvittighed nager mig. Der er langt mellem snapsene, her på bloggen, og jeg har ellers en masse at skrive om. Jeg har bare ikke tiden til det.

Bloggen har eksisteret, i rigtig mange år, så jeg kan ikke få mig selv til at sige farvel til den. Jeg har stadig et behov for at blogge, og nyder når der er tid til at gøre sig umage med at sætte ord på tankerne.

Efter at Spunken kom til verden, er det blevet en “mor-blog”. Inden da, var det en “gravid-blog”. Det har også været en “singel-blog” og delvis en “mad-blog”. Så er der af og til en snert af “bolig-blog”, men lige nu føler jeg lidt at det er en “kedelig-blog”….

Jeg elsker jeres kommentarer, og jeg elsker at læse jeres ord. Min reader, siger her til morgen, 234 ulæste blogposts, og jeg tvivler på at jeg får gumlet mig igennem, men jeg prøver!

Men det jeg vil sige, er nok bare, at jeg gerne vil være blogger…men må nok indse at det er en for stor opgave for tiden, at blogge så ofte som jeg gerne ville.

Hep!

You Might Also Like

11 Comments

  • Reply
    Sussi
    tirsdag 24. april 2012 at 12:09

    Jeg nyder at følge med her (her er ikke det mindste kedeligt), så selvom der måske går lidt længere mellem indlæggene, så bliver jeg hængende:) Og det er sjovt som din blog har fulgt dig gennem tider og titler;)

    • Reply
      Therese
      tirsdag 24. april 2012 at 12:12

      Hvor er du sød. Tak 🙂

  • Reply
    Liselotte
    tirsdag 24. april 2012 at 12:24

    Skidt da med frekvensen. Jeg kaster mig stadig indenfor, når det er nyt at sluge og jeg er ligeglad med, at der er længere mellem 🙂

    • Reply
      Therese
      tirsdag 24. april 2012 at 16:43

      Det er jeg glad for, du gør, Liselotte 🙂

  • Reply
    Signe
    tirsdag 24. april 2012 at 18:20

    Blog du bare i det tempo, som passer dig og dit familieliv. Vi andre stikker snuden forbi og er der indlæg, så er vi jo bare heldige 🙂 Er det ikke også noget med at du snart begynder at arbejde? Min erfaring er at det også kan trække noget energi og tid ud af en ved siden af familielivet.

    De bedste hilsner fra Signe, som stoppede med at blogge da størstebarnet var ca syv otte måneder.

    • Reply
      Therese
      onsdag 25. april 2012 at 18:07

      Tak, Signe. Jeg savner faktisk stadig din blog (lokke, lokke). 🙂

      • Reply
        Signe
        tirsdag 1. maj 2012 at 20:36

        Haha – hvor er du sød. Bloggen står åben endnu, men lige bliver det kun tid til lidt billeder på instagram, fjæsen og twitter.
        Jeg er simpelthen også for kedelig – lige for tiden falder jeg i søvn hver aften på sofaen. Livet med småbørns er trættende (men også fantastisk :-))
        Vi skal jo også have arrangeret den kaffeaftale – måske en gang i en frokostpause, når du er kommet i gang med arbejdet og spunken er indkørt i dagpleje. Jeg er jo i KBH på alle hverdage.

  • Reply
    Karen
    torsdag 26. april 2012 at 17:25

    Blog når du har tid og lyst. Os der har dig på RSS – og twitter i øvrigt Ü – skal nok finde ud af hvornår der er nyt. Mere om musik kunne være godt, og jeg glæder mig til at dine hemmelige projekter ikke er hemmelige mere (jeg er lidt bagud, så det kan være de ikke er hemlige længere allerede nu)

    • Reply
      Therese
      fredag 27. april 2012 at 16:21

      Det er ikke hemmeligt mere 🙂 Jeg er ved at åbne en webshop, og arbejder på den på højtryk.
      Musik…ja. Musik har været en kæmpestor del af mit liv, men er lidt forsvundet igen. Måske kommer det tilbage, og indtil da, hygger jeg mig med at købe lidt plader, og gå til koncerter. Men plader og koncerter, kan jeg jo sagtens skrive om 😀

  • Reply
    Lone
    lørdag 28. april 2012 at 06:17

    Din blog bliver aldrig kedelig, Therese. Det er ren nydelse at komme på besøg hos dig.
    Du skriver godt – altid med god humor. Og så elsker jeg at høre om – og se billeder af Spunken. Jeg venter også i spænding på at se din nye webshop og jeres (forhåbentlig) snarlige huskøb.
    Jeg følger altid med her, men er ikke flink til at kommentere nogle steder. Syntes altid, jeg har travlt med et eller andet, jeg skal nå 🙂

    • Reply
      Therese
      lørdag 28. april 2012 at 18:16

      Hvor er du sød, Lone. Tak 🙂

      Nej, kommentarerne er det småt med, også fra min hånd. Jeg læser så meget rundt omkring, at jeg ofte hellere vil læse et par blogger mere, end at kommentere. Men siden jeg selv sætter så stor pris, på at kommentere, ved jeg at jeg måske burde prioritere anderledes, af og til. Men man kan jo ikke nå alt man gerne vil 🙂

      Rigtig god weekend til dig, husbond og Teddy.

    Leave a Reply