Spunken har i dag klaret en dag alene i børnehaven, fra klokken 9-14.30. Han har spist store mængder kylling i karry, leget og enda også sovet til middag. Det går godt.
I næste uge er vi oppe på “fuld tid” med ham, og han lader til at trives.
Der er andre ting der fylder i hans ordforråd, og spørger man ham hvad han tænker på hvis han sidder og stener, er svaret “en dinosaur har skaaarpe tænder….grrrr”.
Jeg har undret mig lidt over hvor det kom fra, men i dag lagde jeg mærke til den store trædinosaurus der er på børnehavens plankeværk. Den må han ha’ lagt mærke til.
Vi skal vist ikke klage over denne børnehaveindkøring. Den som jeg havde frygtet, for tænk nu hvis min lille følsomme dreng ville gå helt ned over alle de nye indtryk og de mange børn. Han har taget fusen på mig, og det er jeg (for en gangs skyld) glad for.
Resten af dagen skal vi hygge os. Snart skal jeg i gang med at lave fiskefrikadeller, og efter spisetid kører aftenen ellers bare på rutinen. I dag vil jeg forsøge at få drengen til at sove før klokken 21.30. De sidste mange aftener, er klokken blevet mange før han har fundet ro – nu må vi se om han kan falde i søvn tidligere, eller om det bare er sådan hans rytme skal være.
2 comments
Hvor er han sej, akkurat ligesom dinoen – godt han tog fusen på sin mor 😉
– Anne
Spunken er en lille filosof.
Som barn fik jeg ofte besked på jeg dagdrømte, når jeg sad og “stenede” I dag kalder jeg det at filosofere, ved mine forældre ikke vidste meget om Søren Kirkegaard, min far den regnskabskyndige handelsmand og min mor den praktiske, (kraftig ordblind).
Det glæder mig du er blevet positiv overrasket, der kommer flere trin der skal bestiges, og hver gang står vi som mødre og vil beskytte. Min yngste (26 år og venter sig for første gang) nævnte noget engang omkring navlestrengen, med de små klip, men må aldrig klippes helt over. Og det hun mener er, vi skal være bedre til at stoppe op med det at bane vejen, men være der når de er faldet, og være klar til at trøste og lytte. Jeg har taget ordene til mig.