Gang i kalenderen

Kalenderen bli’r i dén grad motioneret i disse uger.

Tider til frisøren er bestilt – til både mig og begge drenge. De er blevet meget langhårede. Jeg er blevet grå og “slidt”. Noget må gøres.

Vi skal en tur til talepædagog på fredag, Gajolen og jeg. Det er jeg spændt på. Hans sprog har rykket sig virkelig meget siden sommerferien. Især skiftet fra “limbo-gruppen” til rigtig børnehave, har gjort noget godt. Han trives bedre, og taler mere. Nu skal han blot afvænnes fra den sk*de sut. Gode råd modtages gerne. Han elsker den sut, og har et hemmeligt stash flere steder i huset. Når jeg har taget en sut fra ham, går der to minutter. Så har han igen en i munden, og forhandler så om at få lov til at ha den i “ti minutter”.

Derudover er der både forældremøde i børnehaven i denne uge samt skole/hjem på skolen i næste uge. Når man nu har børn der bruger størstedelen af deres vågne tid i skole/institution, er det fint med disse arrangementer. Jeg glæder mig især til skole/hjem-samtalen. Hvad de har at sige om Spunken. Hvordan de mener han trives derhenne. Matcher det mon mit indtryk og hvad han selv siger?

Jo, der er gang i kalenderen.

Jeg skal nå at finde en kjole til fødselsdagsarrangement i næste uge. Der er dresscode, og jeg har ingenting. Primært fordi mine kjoler er lyse men også fordi jeg siden foråret har fået lidt mere på sidebenene end godt er. Tsk tsk. Så der skal shoppes. En mørk kjole til pænt brug. Jeg tænker jeg skal besøge Frederiksberg Centret i næste uge, og se hvad de måtte ha’ derinde.

I går havde jeg en dejlig dag, der udover jobsøgning bragte mig ud i solskinnet. Mit nærmiljø er ikke kedeligt. En god blanding af byliv, villakvarter og natur. I går var det bylivet jeg kom forbi. Formiddagsstemning på torvet.

 

– tak fordi du læser med

Kig endelig forbi Instagram. Der bliver dagligt lagt nye Stories op. Du kan også holde øje med nye indlæg på Facebook eller Bloglovin’ . Videoer bliver lagt op ind på min YouTube-kanal.

Du må også meget gerne tilmelde dig mit nyhedsbrev. En gang om ugen sender jeg et nyhedsbrev ud med ugen der gik på bloggen, links til ældre indlæg eller særlige nyheder kun til modtagere af nyhedsbrevet. Du tilmelder dig herude i sidebaren ——–>

7 comments
  1. Ang. Sut så er der i min verden kun 1 mulighed , og det er helt væk, kold tyrker. Ellers bliver det forhandling på forhandling

    1. Hej Lone,
      Tak for dit indspark. Jeg tror også det er det der vil fungere bedst her. For hvis han gerne må få den om natten…så bli’r der måske ved sygdom forhandlet at det er ok…og så skrider hele projektet. En kold tyrker er nok det bedste. Men er det mon så bedst at vente lidt længere tid? Det er svært synes jeg.

  2. Det kan I fint
    Gøre nu, og hvis I stoler på at det kan han sagtens, viser ham vejen, hepper og
    Opmuntre så går det fint. Ikke alt for
    meget
    Snak længe før , så fatter de
    Nemt
    Mistanke og tænker
    At det da
    Nok er noget “farligt” der
    Skal til og ske, siden mine forældre er
    Sådan oppe
    Og kører. De er jo ret
    Snu de små.

    1. Hi hi hi. Næsten 5 ?! Men hvordan er dine tænder så nu? Det er jo min største bekymring. For han har et reeeet vildt overbid, den lille fyr. Han er kun 3 år… bum bum.

  3. Det er en stund siden jeg har vært her inne, og i dag har jeg lest mange poster. Veldig hyggelig.

    Men sutt, eller smokk, som vi sier, det har jeg en tanke om: sutter de på tommel eller smokk, så er det et behov. La dem sutte. Min mann og min datter suttet begge på tommelen til de var seks – syv år. Alle slutter med det, når de er klare. Talen kommer, raskt hos noen, senere hos andre. Min sønn suttet ikke på noe, men var sen med tale og lesing. Min datter tottet lenge, men snakket lange setninger da hun var ett og et halvt og leste da hun var fire. Som voksne er det ingen forskjell på deres språk. Det har jevnet seg ut. Barn er små dyreunger, og de har ulike behov. Når de er ti tisser alle på do og få suger på noe, og når de er fjorten er det ingen som kommer inn i mors og fars seng om natten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om