Lørdag du skønne

IMG_6154 Jeg ELSKER mine solsikker. Næste år vil jeg så endnu flere 🙂

Det er en god dag i butikken. Mange glade kunder, alt fra kommende mormødre til søde hollandske turister.

Når jeg lukker butikken, blir’ jeg hentet af Spunken og Kjærsten. Så går turen ned til mårmoar, hvor Spunken og jeg skal hygge til i morgen aften, mens Kjærsten får malet lidt mere derhjemme.
Nede hos mårmoar, skal vi cykle på løbecykel – for Spunken har knækket koden, og er VILD med at cykle. Vi skal også en tur forbi “Isabella” og se om der er lidt tulipanløg og andet vi ikke kan undvære. Måske en tur forbi noget antik og kigge efter spisebordsstole, og så ellers feeeede den og nyde livet. Ah.

IMG_6150

Denne uge i butikken, har været rigtig god. Folk begynder at være mere købelystne, efter en lang og varm sommer, og jeg er ved at køre en ny ansat ind. Katja, er begyndt at studere i Odense, så jeg har brug for en ny pige. Freja, hedder hun, og hun er SÅ sød. Dejligt.
Jeg har ellers haft mit hyr med at lege chef og afholde jobsamtaler og derefter skulle ta’ en beslutning. Det var virkelig svært, og jeg ville så gerne ansætte alle tre der var til samtale…

Nu går vi mod juletiden, og jeg har bestilt julepynt hjem i rigelige mængder, og jeg glæder mig til at pynte butiksvinduet med en milliard snefnug og andet papirpynt.

IMG_6152

Hjemme er væggene ved at være hvide på 50% af de flader der skal males. “Der er så lyst som i et meth-lab”, skrev Kjærsten i en kommentar… ha ha. Men når man har boet i en grotte i et år, så er det helt utroligt så stor forskel hvide vægge gør.
Nu skal vi bare blive enige om hvilke hylder og billeder der skal op. Jeg er ret vild med denne hylde, og gaven jeg fik fra No17, havde jeg også tænkt skulle hænge i stuen…det kan dog være den ender i gangen, med den tekst 😉

Til frokost har jeg spist en lille fiskefilet-mad. Det er farligt at ligge lige ved siden at byens bedste smørebrødsbiks… Men prisen for sådan en mad, er lavere end en sandwich fra fx. Meyer, så det er fint med mig.

Rigtig god weekend til dig 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om