Men hvorfor blive ved?

arkiverneJeg må indrømme at bloggen i perioder bli’r forsømt på det groveste. Der kan være dage og uger jeg slet ikke skriver, eller skænker den en tanke. Med to “friske drenge” på matriklen, er tiden heller ikke til at læse med hos nær så mange som jeg kunne ha’ lyst til. På dét område, er Instagram blevet mit hurtige fiks, for de fleste blogs jeg læser er skrevet af bloggere der også er at finde på Insta.

Men hvorfor så blive ved?

Heldigvis får jeg stadig ånden over mig, og lyst til at skrive længere indlæg – eller vise flere billeder på én gang – eller i det hele taget bare fortsætte min onlinedagbog. For det er dejligt at kunne se tilbage i arkiverne, se på mit sorgløse liv i 20’erne, studietiden, eller mit hjertesorgsfulde liv inden jeg mødte Kjærsten, som i starten blev kaldt Gøgleren. To graviditeter er det blevet til, to fødsler, to skønne drenge. En hundehvalp, en dejlig gammel kat, 6-7 forskellige adresser, huskøb, to bilkøb og en milliard ture i IKEA.
Der er sket virkelig meget på 10 år, og jeg er slet ikke klar til at stoppe med at dokumentere den historie her på bloggen.

Kommentarerne er der ikke mange af, læsere er der dog, så jeg ved at det på samme måde er som jeg at folk bruger bloggen. Læser indlæg her, men flytter kommunikationen til andre sociale medier. Det er ok med mig.

Så I må trækkes med mig nogle år endnu, og måske bli’r 2016 også året hvor jeg ta’r den gooode gamle blog lidt mere alvorligt. Bare roligt, det betyder ikke at jeg plastrer siden til med bannerreklamer, men jeg vil give affiliate links lidt mere opmærksomhed – på passende steder. Det vil dog altid stå i indlæggene, som det allerede gør hvis jeg laver et indlæg i samarbejde med nogen.

I 2016 vil jeg også ta’ nogle flere billeder – som kommer på bloggen. Måske enda med mit kamera, og ikke iPhonen. Jo jo, der er mange planer.

Først og fremst vil jeg udgive dette indlæg – og være en smule stolt over at jeg har holdt ved i 10 år, og at det nu er lykkedes mig at skrive et indlæg om dagen, i hele tre dage.

10 år Niller – man ved ét og andet.

20 comments
  1. tillykke Therese, og jo jeg læser med, men får ikke altid kommenteret. det har været dejligt at følge dig næsten fra starten. Jeg fandt blogland i foråret 2006 og startede selv i september 2006, og som jeg husker det, fandt jeg hurtigt dig via Liselotte 🙂
    du har et skønt 2016 at se frem til med bryllup forude, pøj pøj med det hele.

    1. Tusind tak, Lene. Nej, jeg får nemlig heller ikke kommenteret så ofte, men jeg læser jævnligt med inde hos dig. Så napper jeg en håndfuld indlæg på en gang og nyder billeder og historier fra jeres hverdag 🙂

  2. Tillykke med de 10 år Therese og jeg er glad for at du ikke vælger bloggen fra, for jeg er ikke ret meget på IG, mere. 😉 Jeg har jubilæum sidst på året. 🙂

  3. 10 år, det er virkelig også lang tid. Tillykke! Med udover det, så har jeg det på samme måde som dig, og har holdt en mindre blogpause to gange. Jeg er netop startet op igen, og kan heldigvis se at der da stadig kommer nogle forbi og læser med i mit lille univers 🙂 Når det er sagt, så vil jeg i 2016 gerne blive lidt bedre til at skrive en kommentar indimellem – selvom den største del af kommunikationen sker på andre sociale medier, så er det alligevel hyggeligt også at få kommentarer på bloggen.

    1. Jeg glæder mig over at du vil blogge mere, for jeg nyder at følge med. Jeg vil også prøve at få kommenteret lidt mere rundt omkring 🙂 Det ér nemlig hyggeligere med en kommentar her på bloggen, end et like på Instagram.

  4. Tillykke Therese. Jeg ville blive ked af det hvis du holdt op, jeg syntes din blog er fin og hyggelig og jeg elsker at se dine drenge vokse op. Så bliv endelig ved, jeg tager gerne 10 år mere 🙂 Kh. Lene

    1. Tak, søde Lene. Jeg tænker der også kan nå at ske meget på 10 år. Så vil Spunken være teenager og Gajolen vil gå i 4-5 klasse. Gad vide om vi bor i Brønshøj til den tid, og om søde Max er en gammel og måske lidt gigtramt hund.

  5. Dejligt du ikke vælger fra. Jeg tjekker IG men er ikke selv så flittig der, ej heller til kommentar, nok mere likes.
    Jeg glemte at fejre min spæde start med at blogge og det var 3 april 2005. Jeg benyttede etablerede platforme,og surfede rundt. Det var først for et par år siden jeg fik mit helt eget, og ja, desværre har jeg mistet billeder, tags etc. fra de “gamle” steder, har ikke brugt tid på genetablering, da tiden ikke er til det, og derfor har jeg ikke valgt at slå op at det er 11 år jeg er på som blogger.
    Jeg nyder hvert et indlæg fra dig, Kan bruge meget som mormor, tanker, ideer etc. når yngste ringer ♥

    1. Hvor er det dejligt at høre du læser med og kan bruge noget af det jeg skriver, til yngste 🙂

      11 år – det er også en sjat. Dejligt du stadig har interessen!

  6. Tjah, jeg kender godt tankerne, og dog…. Det har ihvertfald overhovedet ikke faldet mig ind at stoppe. Som dig har jeg læsere, men stort set ingen kommentarer. Det er bare livet som blogger nu for tiden åbenbart. Det er underligt, for kigger man udenlandske blogger – ihvertfald madblogs, er tendensen en ganske anden. LIdt trist, men ….

    Til gengæld opdagede jeg, da jeg kiggede din blogroll, at der er mange af dine blogs, der enten slet ikke skrives på, og ikke er blevet i evigheder, og mange eksisterer heller ikke længere, så den tåler en update 🙂 Der er rigtig mange blogs, der er forsvundet! Jeg er holdt helt op med at tælle men hvis jeg kigger mine kommentarer igennem, og ser fra bloggere, så er der stort set ingen af dem tilbage. Hvad hed Pernilles blog – hun holdt da også op eller?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om