Mens musikken spiller

forar-i-butikken

Der er stille i butikken. En typisk tirsdag.

Jeg drikker kaffe, modtager postbudet med et smil og en lille sludder. Tusler hen og tømmer postkassen for gratis-aviser og en enkelt regning. Skøjter igennem en masse forårskataloger fra diverse brands, og bli’r enig med mig selv om at det ikke er i dag jeg får bestilt de sidste småting. Det kan sagtens vente, for folk holder pengene ind til kroppen indtil grundejerskat, forsikringer og andet er betalt. Det er ok. Vi får alle lov til at puste ud, efter en travl jul og januar.

pa-pladespilleren

På pladespilleren, synger “Ásgeir Trausti”. Han er min nye favorit. Dejlig at slappe af til, dejlig at skynde sig til, dejlig at drømme til og dejlig fuld af stemning. Kender du ham ikke, kan du godt glæde dig.

Om en time, kommer skønne Freja. Hun har sin sidste vagt i et par uger, inden hun rejser til Mexico – heldige asen. Når hun overtager min vagt, skal jeg skynde mig på posthuset. Jeg har et anbefalet brev der skal sendes ind til Dansk Kennelklub. Min lille Max, skal ha’ danske papirer. Nu duer det ikke at ha’ tyske nummerplader længere 😉

Den næste time, kan jeg vist lige nå at lægge lidt nyheder i webshoppen, men først skal vinylen vendes.

Rigtig god tirsdag til dig.

1 comment
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om

Margit

Så fik jeg endelig min nye guitar. Den er SÅ pæn, og den lyder helt fantastisk !!! HURRAAA…
Læs mere