Skolekøkken mad

I går, talte Kjærsten og jeg om hvad vi lavede i skolekøkkenet, dengang for længe siden, da Grev Ingolf’s tænder stadig havde lige tænder.

Gode (og mindre gode) minder dukkede op:
Pirogger
Svensk pølseret
Sheperds Pie (eller kødgrotte, som min lærer vist kaldte det)
Frikadeller
Porretærte
Boller i karry
Pasta med kødsovs
Pølsehorn
Millionbøf
Brændende kærlighed
……

Vi luftede idéen om at lave “skolekøkken-mad uge”, men med frygt for at komme til at indtage 10 kilo kartofler på en uge, har jeg istedet tænkt mig at lave lidt highlights. De bliver straks skrevet på ugemenuen.

I aften har vi spist pirogger. Mums, det smager altså fantastisk. Jeg brugte Liselottes opskrift på pirogdej. Fyldet blev hjemmekomponeret med noget hakket Jersey-ko, godt økologisk bacon, rød peber, rødløg, squash, tomat og en hulens masse krydderier.
Næste gang jeg laver de små pakker med godhed, vil jeg ha’ købt en pirog-dims, så det går lidt tjeppere.

13 comments
  1. OK ….. kan se det er gået fremad fra min folkeskoletid i slut 70’erne og til du havde hjemkundskab … eller “Husgerning” som det hed de første år jeg havde det.

    Jeg mindes med gru da vi lavede kærnemælkssuppe :-/ og stegt lever *bvadr*

    Har faktisk stadig bogen, som jeg kom til at glemme at aflevere … måske skulle jeg finde nogen af de bedste frem?

  2. Jeg har stadig opskriftsbogen fra dengang…. funny stuff!!

    Jeg husker stadig med gru “knuste hjerter”…. og det var altså hjerter fra små grise! Føj!

    Husker også at vi skulle lære at lave koldskål! 🙂

    God appetit 😉

  3. Jeg kom til at tænke på mine dage i skolekøkkenet. Jeg skal med skam erkende, at jeg ikke kan huske, hvad vi lavede. Måske jeg kan finde ud af det. Det kunne være lidt sjovt.

    Kan nu godt lide alle dine skolekøkkenretter, og så elsker jeg kartofler, så for mig intet problem i at køre menu’en igennem. Jeg har aldrig prøvet at lave pirogger, men har ofte tænkte, det kunne være en god ide. Og pirogdimsen, havde de engang hos isabellasmith.com, men ikke længere, men som du jo illustrerer, kan man da heldigvis finde, hvad hun har mange andre steder, og som oftest billigere.

    1. Jeg kan også godt li’ kartofler, Deborah, men mine sideben er ikke glad for dem 😉 Jeg tar’ 2 kg på, bare af at se på en kogt kartoffel 😀

      Isabella har mange fine ting, men jeg har aldrig købt noget hos hende. Synes simpelthen at hun er for dyr. Så som du skriver, er det fint man kan finde hendes “stil” mange andre steder, meget billigere 🙂

      1. Okay, det er jo knap så godt, det med sidebenene. Den kamp har jeg også, men det er nu ikke i så høj grad kartoflerne, der gør det. Ikke i min erfaring.

        Det med Isabellas ting er ikke kun stilen, men ofte nøjatigt de samme varer ganske som med din pirogting 🙂

  4. jeg har stadig opskrifterne fra skolekøkkenet da jeg gik i syvende klasse,- du skal dog ikke udsættes for det;-) Fredag skal vi have røget fasan med masser af grønt til, lørdag planlægger vi sammen:-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om

Lørdagsbolleri

Jeg klager ikke over at fastelavsbollerne er at få hos bageren, længe før fastelavn. Især ikke når de…
Læs mere