Søndag er handledag

koeleskabSøndag er dagen hvor vi i samlet flok kører ud og køber ind til den kommende uge. Indkøbsvognen bli’r fyldt med bleer, pålæg, juice, kaffe, kød – ja alt hvad vi bruger på en uge.
Forinden har jeg sirligt lavet en indkøbsliste, ud fra en madplan for fem af ugens syv dage. De resterende to dage er enten gæstemad eller “tøm-køleskabet”. Der kan også være plads til at ringe efter en pizza, men uanset er der handlet til hele ugen når vi kommer hjem.

<——- Vores køleskab. Usansynligt mange sovser, dressinger, sennep og urtek*ssetilskud. Men også dejlig fuld af hvad ugen bringer. 

Det er dejligt ! – og enormt tidsbesparende. Nå ja, og pengebesparende, for jeg skal ikke i Netto flere gange i løbet af ugen for liiige at hente en liter mælk (plus det løse som man så også synes man mangler).

Madplanen vi bruger for tiden, er fra Femina. Det er opskrifter lavet af Louisa Lorang, og hver uge har en indkøbsseddel. Der tilføjer jeg hvad vi ellers skal bruge. Nemt og smart. Madplanerne kan købes her, og koster 32 kroner. 

Opskrifterne er i øvrigt nemme at følge. Det meste ta’r ca. en halv time at lave, og Spunken kan også være med i køkkenet. Det er kun til to personer, men indtil videre har der været mad nok til os alle fire.
Er der nogle ingredienser jeg tænker ungerne/manden eller jeg ikke er så vilde med – eller måske meget ekstravagante (dyre) ting, skifter jeg dem ud til andre. Det har også virket fint.

Det var et mandagstip, til hvad du kan bruge din søndag til 😉

1 comments
  1. Det er dejligt at følge en madplan, og handle med udgangspunkt i denne. Har selv i perioder handlet på vej hjem fra job, hvor maven gerne vil have det hele, og fantasien er helt væk, og derfor bliver der disponeret forkert. (Og det kan ses og mærkes )
    Dejligt i kan nøjes med madplanen til 2 personer, det vil yngste familien ikke kunne, Otto spiser meget, og svigersønnen er jo Brolægger der dyrker ultra trail etc. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om

Lørdagsbolleri

Jeg klager ikke over at fastelavsbollerne er at få hos bageren, længe før fastelavn. Især ikke når de…
Læs mere