0 In familien/ mad/ mig/ udenfor

Til høstmarked i Helsinge

I dag havde vi to muligheder. Den ene var at overskue pakke/flytte-situationen og lave plan for denne, og den anden var at hoppe ind i bilen og køre til høstmarked i Helsinge. Vi valgte det sidste.

Vi kom i god tid, og nussede rundt på Plummelummens matrikel. Der var bugnende smukke bunker af grønt og frugt. Haven stod i fuldt georgineflor og der var smukt udsyn til får i massevis. Der var fotografi forbudt, i hvert tilfælde hvor der var folk, så jeg fik ikke taget så mange billeder. Men pyt, jeg gik med min lille familie og hyggede mig.

Vi spiste kage, drak kaffe, spiste grillede afrikanske pølser og hapsede en masse smagsprøver. Jeg ærgrede mig over at jeg ikke kunne købe et fint figentræ med hjem, men krydser fingre for at det istedet kan gøres i efteråret.

Jeg fik købt en stor pose med grøntsager. 100 kroner ligeud, og der var altså mange lækre sager i. Æbler, beder, broccoli, æbler, et kæmpe løg, gulerødder, hvidløg, en stor acie og grøntkål. Mums. Jeg lavede überlækker aftensmad her til aften, med nogle af råvarerne.

Da vi var på vej hjemad, kunne vi konstatere at det var godt vi kom tidligt. Over middag strømmede folk til, og der var nærmest færgetræk hele vejen mod Fuglebjerggaard helt ude fra motorvejen. Hvis du skal til høstmarked hos Fru Plum i morgen, så kom klokken 10 ! 🙂

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply