Go Back
default_featured_image.jpg
Udskriv

Squashkage med solsikke og hamp

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 35 minutter
Samlet tid 50 minutter

Ingredienser

  • 4 Æg
  • 350 g Squash Groftrevet, det er ca halvanden velvoksen squash
  • 100 g Smør (eller olie)
  • 300 g Hvedemel
  • 200 g Rørsukker
  • 50 g Brun farin
  • 2 tsk Bagepulver
  • 1 tsk Natron
  • 1 tsk Vaniljepulver
  • 1 tsk Kanel
  • 60 g Solsikkekerner
  • 40 g hampefrø afskallede, kerner

Sådan gør du

  • Opvarm ovnen til 180 grader
  • Pisk æg og sukker til det bliver luftigt. Det kan godt tage et stykke tid, alt efter hvor kraftigt et aggregat du pisker med. Regn med 3-4 minutter. 
  • Riv squashen groft, og hæld solsikkekerner og hampefrø ved. 
    Smelt smørret og sæt det til let afkøling (skal bare være håndlunt, ikke for varmt).
  • Bland mel, natron, bagepulver og krydderier og si det ned i æggesnapsen. 
  • Bland de resterende ingredienser i dejen, og hæld hele herligheden i en smurt form. Jeg brugte en kageform fra Ikea. 
  • Sæt kagen ind i ovnen, lad den bage 30 minutter. Tjek om den er gennemstegt. Jeg bruger de billige grillspyd af træ, til at stikke ned i kagen. Måske skal den have fem minutter mere, ellers så tag den ud og stil den til afkøling. 
  • Nu kan du nyde kagen som den er, eller røre en rask osteglasur af 150 gram flødeost og flormelis til det har den rigtige konsistens. Jeg kan godt li' at putte glasuren ind i kagen, men den kan sagtens glattes ud på toppen. 
    Jeg puttede lidt revet appelsinskal i glasuren. 
  • Min kage er på billedet pyntet med appelsinskal, bipollen og tallerkensmækkerblomster.