Monthly Archives: juni 2011

Søndags tidsfordriv

41 fulde uger, og Spunken er ikke på vej ud. Føles dog som om han er ved at pakke sin kuffert, men der skal vist også lige støvsuges i hjørnerne og males lofter, før han forlader sin bolig…

Kjærsten og jeg, havde planer om først at indtage noget mad og bagefter smutte i Zoo. Vi gik ned på Von Fressen, nede på Vesterbrogade, og fik dejlig mad.
Kjærsten fik en burger – med hjemmebagt bolle og rigtig lækkert stegt bøf, hjemmelavet ketchup og grillede grøntsager. Min brunch var også lækker, med stærke pølser, hjemmebagt brød og andre guffede ting. Det er helt klart en café, der vil blive besøgt igen.

Bagefter var vi så flade, at vi gik hjem istedet for at smutte videre i Zoo. Nu ligger jeg i sengen, med computer og dameblade – lige til at klare.
Måske går vi en aftentur i Zoo, som har åben helt til klokken 21. Nu må vi se hvad aftenen bringer (måske en Spunk?!?!….. suk…..).

Postet i kjærsten, mad | 13 kommentarer

(ikke) Den hurtigste gazelle på savannen

Før eller siden, skal jeg af med babykiloene – mange af dem, kommer heldigvis ud, når Spunken kommer ud, men mon ikke der kommer til at sidde en flødekage eller fem fast på sidebenene?

En slankekur, har jeg ikke tænkt mig at begynde på. Spunken skal (forhåbentlig) ammes, og jeg vil ikke gå på kur, mens jeg er malkeko. Men motion skal der til, og for at komme til at motionere, trænger jeg til noget gear, for at blive motiveret. Min iPhone, er blevet beriget med “Endomondo” appen, og jeg har lavet en profil derinde.

Her til aften, gik jeg en test-tur, og var godt tilfreds. Lige nu er jeg ikke den hurtigste gazelle på savannen, men det er heller ikke det vigtigste. Der skal gåes lange dejlige ture med barnevognen, og som motivation kan jeg følge med i kalorieforbrænding, distance og forhåbentlig en lidt nedadgående vægt.

Postet i mig, motion, spunken | 12 kommentarer

Er det chips du har dér?

Katten klager ikke over tv-hyggen… ;-)

20110625-040156.jpg

20110625-040211.jpg

Postet i kat | 6 kommentarer

Kort men godt

20110625-033851.jpg

Wozniacki er sikkert videre til fjerde runde af Wimbledon. Jeg ligger på sofaen, og har set kampen. Meget kort efter kun to sæt, så nu venter den næste kamp, med Federer.

Jeg ved ikke hva det er med mig og Wimbledon, men det har nok bare været en tradition siden jeg var teenager, at se det. Jeg elskede 90′erne med Agassi og Sampras, og nullerne med Williams søstrene. Ren “Se & Hør”, hvis man spørger mig.

Postet i mig | 2 kommentarer

Hvis jeg tør…

Forleden, da jeg støvsugede, ramte støvsugeren min badevægt.
BANG !!! – sagde det, og der lå splintret glas über alles.

Jeg var bare glad for den ikke gjorde det, med mig ovenpå. Så var jeg da aldrig blevet glad igen …

Nu vil Kjærsten og jeg smutte ud og købe en ny vægt (uden glas), så jeg har en at hoppe op på når jeg får veer (hvis jeg tør, for jeg tror ikke tallet er særlig pænt), og bedst af alt en vægt at hoppe op på, den dag vi kommer hjem fra hospitalet.

Postet i mig | 4 kommentarer

Find en fejl…

Mig: Kan vi ta’ TV2 sport??
Kjærsten: Det ved jeg ikke … (han slår op på nettet). Teoretisk set, burde vi kunne.
Mig: Ok, det er fordi Wozniacki spiller på Centre Court i morgen kl. 14
Kjærsten: (Zapper, og kanalen virker).
Mig: Wuhuuuuu !

Bagefter morede vi os over at det var mig der spurgte om vi havde en sportskanal, og at Kjærsten ikke anede det, og tjekkede nettet for at finde svar.
Hi hi :-)

I morgen ved jeg hvad jeg skal lave – hvis altså ikke Spunken vil til verden.

Postet i kjærsten | 2 kommentarer

Råber røv !

Nå, jordemoder er overstået, og det blev jeg ikke meget mere fødeklar af.
Sød jordemoder, var skiftet ud med sur vikar – lige pludselig var emsig jordemoderstuderende, min bedste ven.

Hindeløsning og indvendig tjek, kunne der ikke blive snak om. Kunne til gengæld få en tid til tjek på Hvidovre, på onsdag. Prøvede at forklare, at jeg grundet min lægeskræk, ville finde det skønt, hvis de kunne give mig et lille tjek, her før weekenden, så jeg kunne indstille mig på igangsættelse, hvis jeg slet ikke var modnet… men nej…
Spunken står godt fast og meget langt nede. Skønnet vægt 3400 gram.

Råber røv, spiser is, drikker cola og vil senere forsøge Mettes recept på snarlig fødsel.

Nå ja, og så fik jeg også det fine brev, som Vevika fik ;-)

Postet i brok, spunken | 9 kommentarer

Romantisk Sankt Hans

Med omkring 16 kg. ekstra på sidebenene, var der ikke risiko for at jeg lettede i går. Derfor smuttede Kjærsten og jeg en tur i Tivoli.
Vi duftede til roser, kiggede på bål, spiste is, var romantiske og holdt i hånd. Rigtig dejlig aften, og som vi sagde til hinanden, nok den sidste gang vi er i Tivoli uden barnevogn. Det er underligt at tænke på.

Postet i kjærsten | 2 kommentarer

God beslutning

20110623-042539.jpg

Telefonen på lydløs, computer slukket, klassisk musik, en tur i spaen med en masse dulleri og tre timers lur. Kan faktisk nå at tá en time eller to mere, på langs. Så det gør jeg.

God Sankt Hans, til jer.

Postet i mig | 18 kommentarer

Suk og piv

Humøret er ikke i top.

I går havde jeg et dejligt besøg, af en dejlig kvinde. En masse snak, kaffe, kage og grin – toppet op med graviditetsmassage. Da hun var gået, kunne jeg mærke at der skete en masse “down under”. Resten af dagen, var der gang i plukkeveerne, det gjorde naller i lænden og jeg havde en optimistisk nisse i hjernen, der sagde “så er det snart”.

Vi gik i seng, og jeg lå vågen til klokken tre, og talte sammentrækningerne. Til sidst faldt jeg i søvn.
Nu er der ingenting. Kun det sædvanlige.

Jeg synes det er skide hårdt. Flere gange om dagen (op til ti gange er rekord), kommer der velmenende sms’er, mails eller chats, der spørger om det er nu. Jeg kan knap nok forlade computeren… “Føder du?”. Nej…desværre…kan jeg jo kun sige, og jeg kan ærlig talt ikke rigtig gøre noget for at sætte skub i tingene. Gid jeg kunne.
Det er klart at folk er nysgerrige, det er jeg jo også selv, hvis en veninde er højgravid. Det er nok bare kommet bag på mig, hvor mange jeg kender, der er interesserede ;-)

Tankerne om at ønskefødslen, blir’ skiftet ud med ren hospital og igangsættelse, stikpiller, ve-drop og andre “lækkerier”, fylder mere og mere. Min angst for læger, som jeg ellers var kommet ret godt til livs, begynder at stikke sit grimme hovede frem igen.

I morgen skal jeg til jordemoder (mon jeg får lidt læsning med hjem?), og er spændt på hvad hun siger. Jeg håber at hun vil lave en hindeløsning (selv om det ikke er ofte de hjælper, men så føler jeg da at der er gjort noget), og at jeg så får en tid sidst i næste uge, hvis jeg ikke har født inden, til undersøgelse på Hvidovre.

Nu trækker jeg stikket ud et par timer. Slukker for Facebook, blog og måske telefon. Jeg kunne ta’ mig et langt bad, læse lidt i en bog eller forsøge at sove lidt mere.

Suk… og piv.

Postet i spunken | 33 kommentarer