Monthly Archives: september 2011

Hvor er min kaffe?

20110930-070713.jpg

Klokken fem begyndte Spunken at møfle, og klokken halv syv gav jeg op. Nu sidder vi i sofaen, med stearinlys og tv at kigge på. De må altså godt snart skifte emne fra fodbold, hvis jeg skal holde mig vågen. Spunken, er ligeglad. Han øver sig i at løfte numsen og sige lyde med “b” og “k”.

Hvor er min kaffe? Jeg må vist lige en tur i køkkenet!

Postet i barselsliv | 3 kommentarer

Sødeste tiger

Isaac har fået sig en fin lille nussetiger, og han elsker den. Han kysser, krammer og savler på den, både når han ligger og leger og når han sover. Nåhr, altså.
Ellers går det fint her i det lille hjem, der er mødregruppe, yoga og trilleture at se til, og i weekenden kommer (mor)moar.

Livet er godt.

 

Postet i barselsliv, familien, spunken | 11 kommentarer

Bloggerglæder

Gang på gang, glædes jeg over de gode ting ved at ha’ en blog. I dag har jeg haft dejligt besøg, af en “kagekone”, for Spunken havde med stor glæde, set hendes fine blog – og ikke mindst de fine kager. Han tænkte at hun måske kunne hjælpe ham med en kage til hans barnedåb, så det måtte han jo lige fedte lidt for. Han hyggede sig på hendes skød, smilede og kvitterede med at lægge sig næsten pænt til at sove i sin vugge – enda i flere timer. Jeg tror det virkede, det fedteri ;-)
Efter han faldt i søvn, fik Pia og jeg sludret og sladret om sådan ca. alting, mens der røg et par store kopper kaffe ned. Hvor var det dejligt.

Nu sidder jeg i sofaen, med et smil på læben og en sovende baby i vuggen. Det var en god beslutning, dengang jeg tænke “skal man mon ha’ en blog”.

Postet i blogging | 6 kommentarer

Søndagstur

Vi nåede det ikke, det dér åben hus. Vi trillede ned til busstoppestedet, og da bussen kom, var der ikke plads til at få barnevognen med. Vi ku’ jo ikke efterlade Spunken midt på Vesterbrogade, så vi måtte vente på næste bus. Da røg tidsplanen, og vi nåede derfor ikke 22′eren, og den næste kom først efter 27 minutter…. Så vi havde sådan ca. et kvarter at nå hen til det åbne hus – og der var 3 km. Vi piskede afsted, i alt for meget tøj, med halvflad barnevogn – ret hårdt sku’ jeg hilse at sige. Vi droppede det, og drejede til venstre ved en anden vej, hvor vi vidste der også skulle være åben hus. Det lå så lige overfor en idrætspark, og den larm af bolde der blev sparket til, og hidsige dommere med fløjter, var nok til at vi ikke gad at se huset…. eller i det hele taget overveje at kigge på huse på den vej, og et par af de nærliggende veje. Så er det på plads, og det er jo ok.
Vi trillede videre mod adressen, på den villa vi ikke nåede til åben hus ved, bare for at se den udefra. Det gjorde mig ikke mindre forelsket. Der var noget træværk der skal ordnes, et tag som muligvis skal skiftes inden alt for mange år, en dejlig have og store gamle frugttræer, der havde perfekt modne små lækre gamle danske æbler – jeg drømte med det samme om al den æblegrød og kager jeg ville kunne lave, med sådan en skat i baghaven.

Nu må vi se, om de snart holder åben hus igen, for den er smuk synes jeg! Suk.

Vi tog 14′eren tilbage til byen, og stoppede forbi Spar og fik handlet. Kjærsten flagede for spaghetti med en kraftig kødsovs til, og jeg var med på idéen. Om lidt må jeg hellere sætte den over, for den har godt af at stå et par timer. Vi kommer ikke til at spise tidligt, men det er også ok. Det er jo stadig en slags sommer, og det hører sommeren til at spise sent (og så siger vi ikke noget om alt det snold vi kom til at kaste i os, da vi kom hjem, og at vi derfor ikke er sultne…ups…).

Nu venter jeg på at Spunken vågner fra sin lur, så han ka’ få lidt mad, inden jeg går i gang med at larme med potter og pander ude i køkkenet. Kjærsten er gået kold på sofaneseren. Normalt er jeg ikke fan af at man sover på sofaen, men i dag er det søndag, og så må man godt.

Postet i bolig | 13 kommentarer

Mon vi kommer afsted?

20110925-113445.jpg

Klokken 12 skal vi afsted, hvis vi skal nå den første af to “åben hus”, i Vanløse. Inden da skal jeg ha vand i hovedet, sat morgenhåret, Spunken skal skiftes, spise, ha tøj på og overtales til en tur i barnevognen.
Så lidt som Spunken sover i døgnet, har jeg ikk rigtig lyst til at vække ham.

Mon vi når det?

Postet i bolig | 11 kommentarer

Dagens trillefoto #8

20110924-161833.jpg

Postet i foto | Skriv en kommentar

Tid til mig selv

20110924-122820.jpg

Jeg blogger fra badekaret, og nyder boblerne, duften af lavendel, damebladet babybladet og roen.
Kjærsten hygger med Spunken, der på fem minutter har afleveret kæmpestore ladninger med “karrysovs” ;-) hi hi.

Resten af lørdagen skal gå med hygge, leg, trilletur, Spunk i bad og sofatid.

Hva skal du lave i dag ?

Postet i mig | 3 kommentarer

DØØØØ melmøl!

Argh! Jeg har stadig melmøl, og har haft et godt stykke tid. Der blir’ støvsuget, smidt ud, bandet og svovlet. I morgen, skal hele køkkenet sprøjtes med en klorblanding, og så håber jeg sgu at de sidste larver dør. Der flyver stadig møl rundt af og til, men dem spiser Katten ;-)

Her til aften skulle jeg ha noget pasta, men nix, der var larver i. Yak. Har faktisk ellers opbevaret ris osv i køleskabet, men denne pose havde jeg ladet stå i skabet, for den var uåbnet. Der var så åbenbart et mikroskopisk hul i, som de klamme larver var kommet igennem… Så aftensmaden bestod af et stykke brød, en banan og fire ostehaps (yes, SÅ urtet er jeg ikke, at der af og til kommer noget så plastikagtigt som en pakke ostehaps i kurven). Mor er ikke skuffet, mor er sur – for hun havde sgu’ brug for noget ordentligt mad, efter en lang trilletur, og en søvnfattig spunk.

DØØØØØØØ melmøl ! Gawd dammit.

Postet i brok | 8 kommentarer

Rimelig luksus

Jeg sidder i sofaen, med morgen tv i flimmeren og kaffe i koppen. Spunken sover stadig, og ligger og hyggeprutter ved siden af Kjærsten, inde i dobbeltsengen.

Vi skulle ha’ været til yoga klokken 10, men efter to sløje Spunk-dage, med mavebøvl, ville jeg gi’ ham lov til at sove. Jeg tror han trænger. Yoga er der også næste uge.

Senere vil jeg trille en tur i Frederiksberg centeret. Jeg har fundet på endnu en ting jeg vil købe, for fødselsdagsgaven fra Kjærsten.

Der skal også tages billeder af alt Spunkens tøj der er blevet for småt (der er meget). Jeg tænker jeg vil lave en side her på bloggen, og kalde den “Spunken sælger ud”. Måske der kunne være interesse for at købe billigt pænt brugt babytøj?

Postet i barselsliv | 9 kommentarer

Mon der er håb forude?

20110921-044733.jpg

Det lader til at pigerne kigger en anelse mere efter Spunken, end Spunken kigger efter piger … Forhåbentlig ændrer det sig med tiden. Ellers får jeg pingviner istedet for børnebørn ;-)

Postet i spunken | 8 kommentarer