Begivenhedsrigt døgn

Pyh det har været en hård dag!

Jeg startede med en køretime klokken 10. Vi gennemgik motoren og jeg fik svaret på alle de spørgsmål man skal kunne svare på. Derefter kørte vi afsted, og jeg havde vel kørt en 20 minutter da det gik galt. Jeg holdt for rødt i en venstre svingbane på Gammel Kongevej. Jeg holdt forrest, blinklyset var sat til og alt var som det skulle være. SLAM sagde det, og jeg havde en Audi oppe i røven. Med fuld hammer. Airbag gik ikke, men jeg var fuldstændig chokeret og fik hamret mit venstre knæ ind i et eller andet. Min kørelærer løb ud af bilen, mens jeg satte havariblinket til. Jeg kunne høre hende spørge om “Audien” havde kørekort. Han påstod han var blevet blændet af solen, og kunne derfor ikke se at der var rødt og at jeg holdt stille. Min kørelærer fik udvekslet forsikringsinfo alt imens jeg sad dér midt på Gammel Kongevej, i en temmelig smadret bil. Efter godt og vel 10 minutter, fik vi byttet plads og hun kørte bilen ind til siden. Jeg stod ud af den og så skaderne. Hele kofangeren, begge baglygter og udstødningen var ét stort rod. Selv Audien havde fået en kæmpe bule og smadrede forlygter.

Jeg tog mod køreskolen, godt rystet for at hente min cykel. Min kørelærer blev på stedet og afventede Falck.
Shit, tænkte jeg. Jeg skulle til eksamen i klaver klokken 15.15 og i morgen tidlig skal jeg til køreprøve. Min bil var jo nu skadet, så jeg vidste at jeg ikke ville kunne gå op til prøven i den.

Jeg cyklede ud til skolen. Jeg anede ikke om jeg ville være i stand til at gå til eksamen, men jeg kunne heller ikke overskue bare at ta hjem. Jeg havde 4 timer at slå ihjel ude på skolen. Jeg brugte en time på at øve samt tre timer på at dase i solen.
Klokken nærmede sig 15 og jeg gik ind mod eksamenslokalet. Jeg havde mødt min klaverlærer og forklaret ham hvad der var sket, og at jeg var lidt shaky.

Jeg fik min node samt at vide hvilket af de opgivne numre jeg skulle spille. Jeg havde 20 minutter til at forberede mig. Censor gav mig et kram og sagde at jeg bare skulle sige til hvis jeg ikke følte mig i stand til at gennemføre prøven.
Efter de 20 minutter, blev jeg hentet. Jeg gik ind i eksamenslokalet – og bestod. Jeg fik et 7 tal.

Derefter hørte jeg min dejlige veninde Katrines eksamenskoncert. Jeg havde forinden talt med min kørelærer som havde afleveret bilen til rep. Den skal godtnok repareres for mange penge, og vi snakker over 100.000. Hun havde ringet til en anden kørelærer og aftalt med ham at jeg kører op i hans bil i morgen. Jeg kender ikke bilen og det er lidt af et sats. Jeg har 5 kvarter til at lære den at kende i morgen, inden køreprøve. Kryds fingre klokken 10.

Jeg smuttede på skadestuen for at få tjekket nakken, her for nogle timer siden. Der er ikke sket noget, men det var godt jeg gjorde det. Ellers ville jeg ligge søvnløs og bekymre mig om min hovedpine. Jeg har ikke haft nogen ordentlig reaktion, før her nu 12 timer efter ulykken. Det er fint nok. I morgen gælder det først at fremmest om at jeg sætter mig ind i en bil, og kører igen. Det er egentlig underordnet om jeg består, jeg har bestået bare ved at sætte mig op på hesten!

18 comments
  1. En begivenhedsrig dag har du haft Therese, og trods alt bestod du din eksamen. Stort tillykke og mange kys.Det er beundringsværdig og jeg er skide stolt over at du overhovedet kunne klare det, og at du er min datter.
    I morgen handler det om at komme om bag rattet igen, om du består eller ej er ligegyldigt, det er ikke det der er det vigtigste.
    Knus knus.

  2. Du er sørme sej, Therese – sikken en grim oplevelse – og så magte en eksamen til et 7-tal. Godt gået 🙂

    Held og en masse lykke i morgen 🙂

  3. Sikke en dag Therese! Det vigtigste er jo, at der ikke skete dig noget. Vildt flot med 7’eren.
    Fingre er krydset i morgen formiddag, held og lykke.
    Kram.

  4. Jeg vil sove med krydsede fingre, tæer, ben og arme. Desuden vil jeg rede mit hår på kryds og tværs for køreprøven, men egentlig har jeg det ligesom med klavereksamen: Det klarer du, for du er pissegod.
    Knæk og bræk

  5. Tillykke og held og lykke med næste prøve.
    Rigtigt som du skriver: Op på hesten og på den igen!
    Uheldet giver dig sikkert det rette kick til at klare den til UG.

  6. Puha for en dag! Jeg kan virkelig blive voldsomt harm over sådan nogen bilister! Fair nok at man bliver blændet – men så prøv da lige at se på trafikken og følg den.
    Heldigvis virker du til at have nogenlunde styr på dig selv, Therese.
    Flot klaret at kunne gennemføre en eksamen så godt efter sådan en oplevelse om formiddagen.
    XXXXX for kl. 10 i dag.

  7. Arh så var der også lige en ordnet klaver eksamen til dig også 😉
    Uheld i trafikken er aldrig sjove… giv dig selv et klap på skulderen for at tage det så flot og held og lykke med prøven! Du er en sej tøs 😀

  8. Klokken er nu 10.49, så mon ikke du er ved at være igennem den køreprøve. Håber det gik fint, jeg har i hvert fald krydset hvad krydses kan for dig. 🙂

  9. Therese når du kommer herned på søndag så skal du ikke sidde på egen stol men på skødet, for jeg er din mor:-)
    Stort TILLYKKE med bestået køreprøve, – og stort TILLYKKE med dit nye kørekort.
    FOr fanden da quinde hvor er jeg en stolt mor lige nu.
    Kys kys kys kys kys og krams krams krams.
    Og nu til sidst vil jeg løsne mine ben, fingre og alt andet der har været krydset siden i går:-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om
default_featured_image.jpg

Travlt

Meget travlt…skal have skrevet de skide pædagogiske rapporter færdigt. Helst NU…eller i morgen må det så blive….Det tager…
Læs mere