1 In brødre/ gajolen/ spunken

En på 8 og en på (næsten) 5

To drenge. Brødre. Der har været mange dage, de sidste 8 år, hvor jeg har tænkt – “Hvornår bliver det hele mon lettere?”

Jeg kan sige, at det er det nu. Nu hvor drengene er 8 og næsten 5 år, er hverdagen blevet meget lettere end den længe har været.

  • De tager selv tøj på
  • Spiser selv mad
  • Tager deres tallerken ud, og rydder op (når de får besked på det)
  • Falder hurtigt i søvn, efter selv at gøre sig aftenputteklar
  • Sætter ord på, hvis de er kede af det, sure eller lignende
  • Sover i egne senge – medmindre de vågner pga. mareridt eller lignende.
  • Kan koncentrere sig om en hel film eller læst historie
  • Nogenlunde i stand til behovsudsættelse

Tænk at vi er nået her til. Ja, undskyld jeg jubler men det har holdt hårdt. For sådan ér det at ha’ børn, og det har jeg som sådan ikke været overrasket over. Men følelsen af mere overskud, er altså dejlig.

Ret ens, var de. Ca. 50 cm, ca. 3 kg. Små troldeunger med mørkt hår.

Det er vildt at tænke tilbage på dengang Spunken var lille, og jeg var træt hele tiden. Han var et FRYGTELIGT spædbarn, men blev heldigvis nemmere med tiden. Gajolen var den nemmeste baby i verden, der sov lure på 3-4 timer, så jeg havde al tid i verden under min barsel. Det var ret praktisk, for samtidig havde vi også en hund der krævede en del, samt et lille børnehavebarn på 3-4 år.

Jeg kan huske jeg trillede med barnevognen, op efter Spunken i børnehaven. Måske var det november måned. Undervejs vågnede Gajolen, og dér stod jeg så i frostvejr og ammede ham. Spunken fjollede rundt og gad ikke komme i tøjet, og jeg stod med en lille baby på armen og svedte som pisket. Det havde sin charme, og når jeg ser andre mødre stå i børnehavegarderoben, kan jeg utroligt nok både huske følelsen og savne den en lille smule.

8 år

Spunken går i 2. klasse nu. Han trives, har gode venner og har det sjovt på fritten og i skolen. Det er ikke meget han fortæller om hvad der sker i skolen, men hvis vi spørger kan man godt klemme et par sætninger ud af ham.
For tiden har de emneuge om planeterne og solsystemet. Det lyder sjovt, og som jeg kan forstå det er det også en god måde at lære gruppearbejde på. De laver gruppearbejde på tværs af årgangen.

Fagligt klarer han sig fint, men som både manden og jeg, er han ikke ham der frivilligt går i gang med lektierne. Han skal ha’ et kærligt skub, og så går det fint.

Han fjoller. Laver gakkede ansigter, skøre lyde og eksperimenterer med humor. Nogle gange lykkes det, andre gange er han skabagtig og pinlig. Han udforsker sin personlighed. Det er ret fedt at være vidne til – og af og til lidt pinligt.

(Næsten) 5 år

Lillebror er helt sin egen. Han gi’r “fem flyvende f*cks” for hvad andre tænker, og har et temperament uden lige. Heldigvis er han ligeså kærlig som han er fyrrig, så helt tosset er det ikke.

Han diskuterer gerne regler, og en samtale kan forløbe således:

Jeg: Tag din bamse med op, nu skal vi op og børste tænder.
Han: Jeg ta’r to bamser med.
Jeg: Jeg sagde én bamse, du har rigeligt ovenpå også.
Han: Så tager jeg en lille bamse OG den store
Jeg: Én bamse
Han: Hvis det er den helt lille kan den være i lommen, og så den store bamse
Jeg: ….(fuld nedsmeltning i hjernereaktoren)

Drengen bli’r mulighvis politiker

Vi har det godt nu, drengene er store og glade. To dejlige brødre der elsker hinanden. Der er ro på, og tid til at gøre ting sammen. Forældreskabet fortsætter resten af vores liv, men jeg tør håbe på at en af de hårde etapper er ovre nu.

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply
    Anette
    torsdag 10. oktober 2019 at 20:54

    Sikke fine og dejlige beskrivelser af dine drenge.

    Jeg har to piger, der er jævnaldrende med dine drenge, og de har næsten samme personligheder, som du beskriver – bortset fra den store, elsker at lave lektier.

  • Leave a Reply