1 In bogreolen/ bøger/ spunken

Hvad bruger tandfeen tænderne til?

Ja, hvad bruger tandfeen tænderne til?
Tandfeen er ofte på besøg hjemme hos os. Eller dvs. i nat var hun ikke helt nået frem, da vi glemte det…

En godkendt forklaring, blev dog at tandfeen var sent på den, fordi vi jo for tiden står tidligere op end vi plejer. Ved et nyt eftersyn under hovedpuden, lå der heldigvis en blank tyver…

Spunken har spurgt mere end én gang, hvad tandfeen bruger tænderne til. Jeg har været ham svar skyldig eller digtet løs i øst og i vest.

Hvad bruger tandfeen tænderne til?

For kort tid siden, faldt jeg over en bog. Forfatteren er Kaya Brüel, som også er kendt som en dygtig sangerinde. Hun har forfattet den fine bog, “Johan & Tandfeen”.
Det er den fineste bog, med en skøn historie om tandfeen der har brug for tænder til at bygge sit hus. Alle alfer bygger huse af tænder. Fx. er bydelen hvor alfe-tandlægen bor, bygget af tænder fra 80’erne. De var nemlig ekstra hvide og snorlige, pga. blegning og tandreguleringer.

Det er en bog der meget varmt kan anbefales.

I går tabte Spunken sin 5. tand. Han mangler nu tre tænder i overmunden, og har snart ret svært ved at ta’ en bid af en rugbrødsmad. Jeg er spændt på hvornår fortænderne begynder at bryde frem, for lige nu er der bare et kæmpestort, tandløst smil at kigge på.

 

– tak fordi du læser med

 

Kig endelig forbi Instagram. Der bliver dagligt lagt nye Stories op. Du kan også holde øje med nye indlæg på Facebook eller Bloglovin’ . Videoer bliver lagt op ind på min YouTube-kanal.

Du må også meget gerne tilmelde dig mit nyhedsbrev. En gang om ugen sender jeg et nyhedsbrev ud med ugen der gik på bloggen, links til ældre indlæg eller særlige nyheder kun til modtagere af nyhedsbrevet. Du tilmelder dig herude i sidebaren ——–>

 

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply
    Karin
    fredag 17. november 2017 at 22:39

    Hvor går det stærkt med de kære guldklumper, allerede haft besøg af Tandfeen hele 5 gange.
    Tror det er lidt et puslespil og ramme det korrekte svar overfor de snusfornuftige børn vi har i dag, de skal snart finde ud af hvad de andre børns forældre får sagt, eller hvad “google” svarer.
    Mon det er en periode på suppe, yoghurt etc., eller huskes tiden fra den første kontakt til brød, kød etc. altså fra dengang før den første tand 😉
    God spejderlejr og weekend.

  • Leave a Reply