Kategori arkiver: spunken

Spunken blev mere og mere skidt, og vi endte med at ringe til farmor (igen), som syntes vi skulle ringe vagtlæge så der kunne blive lyttet på lungerne.

Moderen her, skulle lige tørre en masse tårer, og så startede vi bilen og kørte mod Hvidovre.

Vi kom til med det samme, og den flinke doktor, lyttede og sagde det ikke lød godt. Der er noget på lungerne, så vi fik penicillin.

Afsted til Steno (midt i byen kl 23 en fredag), og så hjem. Penicillinen, var flydende og stank af karamel. Spunken brækkede sig og det var umuligt at få det i ham.

Nu er farmor blevet konsulteret, og Kjærsten er gået mod Steno for at hente ny penicillin i pulver. Så krydser vi fingre for at det hjælper.

Puha en omgang.

Spunk er stadig sløj, med snot, feber og hoste. Om lidt er der Skype-konsultation med doktor farmor.

Av, mit moderhjerte. Blir det nogensinde nemmere, at ha et sygt barn?

Bedst som jeg troede Spunken var rask, fik han 39,5 i feber :(
Æv!

Spunken begyndte at græde en masse sent i går. Gråd, vriden, møflen og uro, stod på hele natten. Han har nu knap 39 i feber og er kæk, men splattet. Han er igen faldet i søvn, for en kort bemærkning.

Kjærsten er taget til Hornbæk, hvor hans bror og familie, er på påskeferie i deres sommerhus. Vi skulle også ha været med, men jeg er istedet sygepasser. Forhåbentlig kan vi tá derop i løbet af ugen, så Spunken får hilst på sin fætter og kusine.

Nu håber jeg at min lille baby snart blir frisk igen.

Hurra!

Spunken har fået en plads hos en skøn skøn dagplejemor. Han starter i begyndelsen af maj. No more ventelister til vuggestuer, og være nummer chok!

Nu skal Isaac, indtil han fylder 2 år og 10 måneder, følges med Storm, Alfred og Linus. Derefter hedder det børnehave.

Dagplejemor samarbejder med en anden dagplejemor nogle dage om ugen, så de i alt er otte unger, der leger sammen.

Jeg er glad. Helt glad, helt ind til hjertet. Det er lige sådan jeg havde ønsket, når jeg nu ikke selv skal passe min baby, hele tiden ;-)

Nå. Spunken, har jo aldrig brudt sig om at køre bil. Jeg troede at det kunne skyldes at han sad med ryggen mod kørselsretningen, så jeg glædede mig til at han rundede de 9 kg, og derfor kunne få en ny autostol.

Nu har vi lejet en, for den jeg gerne vil ha, er endnu ikke kommet på markedet. Jeg satte ham i den, og vi kørte ned mod min mor. En køretur på 50 minutter.
Den første halve time, gik strålende. Han kiggede ud af vinduet, kradsede lidt i stolen, legede med legetøjet.

Men så, pludselig, tog fanden ved ham, og han gik helt bananas. Jeg sad som altid, på bagsædet, og kunne så trøste, nusse, snakke og synge for ham…

Det er jo ikke holdbart. Vi har planer om at køre til Norge, og besøge familien, men det kan jo ikke lade sig gøre så længe han opfører sig sådan.

Er der mon nogen, der har oplevet det samme og fået ændret på det?