Danske mænd vil have mere “Gamle-Ole”

“Hver dansker spiser i gennemsnit 16 kilo ost om året” – hold da op en hørmer! Læste inde under finans (?!!) at danske mænd gerne vil have flere valgmuligheder når det gælder stærk ost.

Da vi boede i Norge, savnede min mor det med at kunne købe en rigtig stærk ost. Dengang var jeg kun 11 år, så min hang til osten var ikke så stor. Vi skulle på ferie til Danmark, og så så min mor selvfølgelig sit snit til lige at købe en ost med hjem. Der blev sparet på den ! Så meget at efter nogle måneder, havde den skiftet farve OG konsistens. Man kunne faktisk fløjte på den hvis det ringede på døren og man ikke selv gad at åbne – og den ville slime sig afsted ud af køleskabet og ned på gulvet. Men hun NØD det. Dengang syntes jeg det var klamt, men nu kan jeg på en måde godt forstå det. Af og til får jeg selv lyst til et stykke rugbrød med stærk ost. Det er sjældent jeg får det – min Kasper er ikke så stor fan af ost. Kun smøreoste og mozarella.

Nå, nok om det.

Jeg er stadig højest bydende på min jakke på E-bay. Den udløber i morgen, så jeg skal være super hurtig på tasterne for at være sikker på at få fingrene i den.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om