Kom så sommer!

Har købt et par enormt upraktiske sandaler, hvertfal til den årstid vi er i lige nu. Men altså, jeg håber solen kommer frem, SNART !!

Vi er i fuld gang med forberedelserne til Kaspers søster Katjas konfirmation i morgen. Kasper er ved at skrive tale, og jeg er ved at øve på en sang jeg vil synge for hende.
Vi skal være i kirken halv ti, så skal nok også i seng så vi er 100% udhvilede.
Vi hentede hendes gave i dag. Jeg kan stadig ikke helt afsløre hvad det er, for ved jo ikke om hun læser på bloggen i nat hvis ikke hun kan sove 😉 Men der skal nok snarest komme et billede!

Arrangementet er jeg nået ret langt med. Jeg fik i dag endelige aftaler med alle dem der skal hjælpe mig med at fremføre det, så nu er jeg ved at sende de foreløbige noder ud til alle. Vi bliver mig, én korstemme, guitar, to pianister, bas, percussion og en trommeslager. Pyh jeg er glad for at jeg har fået styr på tropperne!

11 comments
  1. Hold da helt op, de er da godt nok fine!! Jeg må øve mig så jeg også kan gå med sådanne nogle.
    Og det er godt du har fået styr på tropperne!!!
    Go dag i morgen til dig og Kasper, og selvfølgelig ” lillesøster “

  2. I Pieces, dvs. vila, vero moda og sådan nogle butikker kan ha dem. De er så skønne! Og Pieces har mange fede sko 🙂

  3. Hvor er de smukke!
    Jeg er vild med ‘knude’-detaljerne (ved tå og ankel)

    Og så er det nogle skønne farver. Meeen de passer da vist ikke helt til den kjole du skulle have på hva?
    Hvilke sko skal du så have på? Og skal vi ikke lige have Kasperknægten til lige at tage et billede af dig med kjole, sko, tilbehør og opsat hår?!?

    Ihhh, jeg vil også til fest med menu og pænt tøj!

  4. Fine sandaler. Noget lignende dem man gik med i min barndom i 40’erne. Jeg tror hælene var lidt tykkere, men samme højde.(det var i årene efter krigen). Det var i efterkrigstidens “jubelår” 🙂
    De giver en flot holdning, men det har du jo i forvejen. Men jeg kan ikke forstå, hvordan man kan holde ud at gå i dem. NÆH, MÅ JEG BEDE OM MINE RAPPERS-AND FØDDER.
    Dejligt, at du har fået samlet en besætning. Optager I det? Jeg er spændt på, hvordan de 2 pianister vil fordele opgaven – eller rettere, hvordan du vil fordele opgaverne til de to pianister i arrangementet…..
    Håber I får en god dag med familien – og tillykke til Katja.
    Knus

    Eric

  5. Flotte, flotte sko – og man kan faktisk se den flotte holdning, Eric omtaler, bare ved at se på dine fødder.
    Men høje er de godt nok. Du skal nok gå uden om brostensbelægninger og jernriste og den slags, når sommeren kommer 🙂

  6. Hej alle. Tak for de søde kommentarer. Har desværre ikke lige nu et labert billede af mig fra i går, men mange har taget billeder, så mon ikke jeg får støvet et frem før eller siden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om