Copenhagen Diner #4

Efter lang tids stilstand, er der endelig igen en madanmeldelse. Se de tidligere her, her og her.

I går blev en skøn aften. Vi mødtes ved Peder Oxe, og fik et hyggeligt bord. Jeg havde på forhånd bestemt at jeg ville have jomfruhummere, men så alligevel…jeg blev draget af hummersuppen, så den bestilte jeg til forret. Kasper valgte en oksecarpaccio med salsa og forårsløg. Der var lækkert brød og friskkernet fransk smør (hvordan kan det så være friskkærnet?).
Vi havde valgt husets rødvin, som fadvin. Dvs. man har en flaske på bordet, men betaler kun for det der bliver drukket. Smart!

Til hovedret valgte jeg lam med sauce af friske, grønne asparges og spinat. Dertil var der cherrytomater, ristede kantareller og nye kartofler. Der var en saucekande, med masser af sauce, så man blev ikke snydt for noget. Lammet var dejligt mørt, og havde en helt fantastisk smag. Jeg havde også bestilt salatbuffet, men det var der ingen grund til, jeg ville abslut have blevet mæt uden.
Kasper valgte sommerbuk til hovedret.
“Sommerens mest eksklusive vildt. Dyreryggen og køllen rosasteges og serveres i tynde skiver med en kraftig vildtskysauce. Hertil friske, grønne asparges og nye danske kartofler vendt med krydderurter, gerne vilde danske, når de kan skaffes.
Han følte sig absolut heller ikke snydt for noget. Han syntes det var meget lækkert, og jeg prøvesmagte og gav manden ret.

Serveringen var god, meget sød tjener. Stemningen derinde er helt fantastisk, og det er bare et sted jeg ved jeg vil komme mange flere gange. De skifter menuen ud i takt med årstiderne, og de har udover den faste menu, dagens menu som kan være alt fra friskfanget fisk, skaldyr og vildt. I går var det smørstegte rødspætter.

Stedet kan absolut anbefales!

Vi valgte at få kaffe og dessert et andet sted, men kun fordi pengepungen ikke tillod mere feinschmeckeri på Peder Oxe.
Regningen lød på 576 kr, MEN de havde glemt at ta betaling for vinen, så det ville ha blevet 169 ekstra. Dette sagde vi selvfølgelig ikke noget om, og skyndte os at gå…

5 ud af 5 mulige svenske kokke.

3 comments
  1. det lyder som et rigtig lækkert sted.. og prisen er faktisk ikke slem, heller ikke hvis i skulle betale for vinen 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om