Så har man også prøvet det

Trods sløjhed, ka’ man jo godt gi’ et lille smil 🙂

Spunken fik sin 3-måneders vaccine i går. Han tog det i stiv arm, og råbte ved det første stik og skreg i to sekunder ved det andet stik. Det var det. Lidt våde øjne, og lidt rundt på gulvet over den ellers så flinke doktordames, pludselige angreb, men ok. Moderen derimod…. græd som pisket, og fik et kærligt klap på skulderen, af doktordamen, da stikket var overstået. Pyha, altså.

Vi trillede hjemad, og fik halvanden time på øjet. Det var vist meget godt, for da vi stod op, begyndte Spunken at blive pylret. Han ville dog gerne lege lidt, og jeg fik lavet aftensmad og vi spiste i ro og mag, da Spunken godt gad at sove lidt i sin slyngevugge. Efter et par timer, hørte jeg klynken fra vuggen, og syntes han skulle op. Han var varm, og et hurtigt tjek af temperaturen, viste 38,8. Så startede ellers mange timer med skrig og gråd, og Kjærsten og jeg sad på skift med den lille varme baby i blerøv.

Ved et tiden, redte Kjærsten op til mig i stuen, så kunne jeg ta’ et par timer, mens han så efter Spunken inde i soveværelset. Klokken tre, trissede jeg ind igen, og gav ham mad, og vi har begge været mere eller mindre vågne lige siden. Nu er Spunken så gået omkuld her i sofaen (man skal åbenbart bare sætte tv på folketingets åbning..), og jeg håber han sover nogle timer, og kommer til hægterne.

Nå, men tre måneder er gået, og han er blevet en stor dejlig dreng, på syv kilo og 64 cm. Som tiden flyver (når man har det sjovt!?), eller dvs. i mit søvnmanglende hovede, føler jeg af og til at han bør være nået 6 måneder nu. Doktordamen ordinerede Spunken at lære at sove, og at ta’ sutten – så nu venter jeg på at han indløser sin recept. Hi hi.

Resten af dagen holder vi “barns første sygedag”, med kaffe, morgenhår, joggingtøj og måske en tegnefilm. Jeg klager sgu’ ikke.

16 comments
  1. Og når man så får sådan et dejligt smil, ja så glemmer man da helt at man ikke har sovet ret meget ( ihvertefald et kort øjeblik )
    Ha en dejlig dag med masser af hygge, tegnefilm, kaffe, smil og kys:-)

  2. Åhhh – det er så træls når ens barn har det skidt. Jeg ønsker altid at jeg kan overtage deres sygdomme, så de ikke har ondt. Rigtig god bedring med ham, det går forhåbentligt over hurtigt.

  3. Da Øglen skulle have sin første vaccination, sendte jeg HDD ind til lægen med hende. Selv blev jeg ude i venteværelset (ja, jeg er en kylling) og sad med våde øjne, da jeg hørte Øglens (ret begrænsede, faktisk) hyl. Tror tit, det er værre for moderen 🙂 Men øv, at han er blevet skidtmads. Rigtig god bedring til ham (og forhåbentlig søvn til jer).

  4. Øv, stakkels lille mand. Villum skal snart have 5 måneders og jeg håber, at han klarer det lige så godt som første gang. Men fordi vi skal tre uger til Thailand skal han stikkes endnu engang. Onde forældre 🙁

    God bedring til din lille Spunk.

    1. Pyha, stakkels Villum! Spunken har fået tid i starten af december, til sin næste vaccine. Jeg gruer allerede en smule, men det siger jeg naturligvis ikke til ham 😉

  5. Jeg er frygtelig ked af, at skuffe alle andre med små børn… men Spunken ér altså Toppen af poppen… det der smil går da lige i mundvigene og må smelte ethvert hjerte.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om