Måske…måske ikke

Fremvisningen i går gik ok, men der var sat kryds i “måske interesseret” på visitkortet, og der var skrevet en note om at de overvejede indretningen da de ville få brug for et værelse mere. Derfor regner vi ikke med noget, og jeg er lidt øv-agtig over det.

Nu går vi og regner på om det kan svare sig at kryds-leje med sælger, så vi lejer huset og han lejer vores lejlighed indtil den blir’ solgt. Der er en masse ting der skal undersøges, men hvis nu det lykkes, så kunne vi muligvis sidde i et hus til den første. Der går så bare noget tid inden det er vores hus, og vi må gøre ting ved det, men på den anden side er det måske ok at vente med maling mm. til foråret. Nu skal vi bare ud af røret.

Jeg har i øvrigt set mig lun på et sofabord. Nu skal jeg bare finde ud af om det skal være i ask eller i eg. Så tror jeg muligvis at mine efterlønsmoneter skal gå til det.

I går “kom jeg lige til” at købe en ny cardigan, for jeg skulle jo ud. Det er ikke ofte jeg er ude uden baby, så jeg syns’ godt jeg måtte. Den er lidt oldschool men på den fede måde synes jeg. Nu har jeg dog fundet ud af at selv om de skriver på mærket at det “blend of wool and alpaca”, så er størstedelen nylon. Til den pris synes jeg egentlig ikke at det er ok. Så kan man måske lære at kigge på mærket inde i tøjet, istedet for at spontan shoppe… Tsk tsk. Er i øvrigt stolt over at jeg valgte blå/sølv modellen, istedet for grå eller brun som jeg ellers normalt ville ha’ valgt. Har sgu så meget jordfarvet og sort tøj…

 

6 comments
  1. Lort med lejligheden! Kan godt forstå at i gerne vil ud… NU! Her er bestyrrelsen lige kommet tilbage fra sommerferie, så inden de får fingeren ud, er der gået 2 måneder siden vi skrev under på at den skal sælges. Gemmer sgu en råden fisk i lejligheden, hvis det er en fra bestyrrelsen der køber den.

    Men spændendehvis det der leje-ting kan komme i gang. Så bliver vi næsten naboer 🙂

  2. Det bliver et svært valg. Den lyse ask er smuk, men eg har varme.
    Når vi engang skal skifte sofabord, vil jeg også have små borde, man kan flytte rundt med. Det er meget mere praktisk end et sofabord, man skal kante sig rundt om.
    Sød cardigan, du har fundet 🙂

    1. Tak for dit input Lone 🙂 Jeg tror jeg ender med eg. Det er på en måde mere levende synes jeg.
      Cardiganen er så fin. Den blev fundet i Mette Freyberg i Frederiksberg Centret. De har mange gode (men desværre ret dyre) sager synes jeg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om
default_featured_image.jpg

Næsten klar

I morgen kl 10, kommer flyttefolkene. Skal lige pakke nogle småting, fragte Katten til den nye adresse og…
Læs mere

Muuuh ?

Hvis nu der var nogen der undrede sig over hvad/hvem Koen var, som beskrevet i dagens tidligere indlæg,…
Læs mere