Ekstra smørklat og sødmælk..

I går var Spunken til sin 12 måneders undersøgelse. Bedre sent end aldrig, men det var vigtigt han havde været feberfri i nogle uger, og så hold lægen ferie i to uger og pludselig var Spunken over 13 måneder gammel. Pyt.

Han blev vaccineret, målt og vejet. Han er gået fra at ligge over den øverste vægtkurve til at ligge lige under normalen. 9.8 kg vejede han (og 80 cm lang), og det vil sige han vejer det samme som han gjorde ved 8 måneders undersøgelsen. Højden er også gået fra at være langt over normalen til normal. Han har jo nok taget på, men så tabt sig igen da han begyndte at kravle og krudte rundt efter dagplejestart.

Nu står den på ekstra smørklat og sødmælk… Han er jo sund og rask, men alligevel gør det en smule ondt i moderhjertet at ha’ en søn der er gået fra at være “trivelig” til “halvtynd”… :-/

I dag har vi flottet og hygget os. Det meste af dagen har Spunken haft feber, så da han lod til at være i bedring, var jeg hurtigt ude at trille med ham. Vi har spist sushi til aftensmad og sluttede af med en ispind. Det havde Spunken ikke det fjerneste mod. Det skal siges at isens vingummibamser blev nydt af Kjærsten, og at der blev holdt godt øje da Spunken sad med isen.

Nu håber jeg at han får lidt mere sul på kroppen.

12 comments
  1. Har hørt at mange børn taber sig under dagplejestart, men jeg ville nok også få ondt i mit moderhjerte hvis jeg fik afvide liam var for tynd..
    Men så længe han er sund og rask så gør det vel ikke så meget 🙂 jeg synes da ikke han ligner en der mangler noget 😉

  2. Jeg er enig med Dottie.
    Det er helt normalt at vægten stagnerer, når barnet begynder at bevæge sig mere, og ammebørn er næsten altid “tykke” som babyer, og slankere som tumlinger – min søn fulgte samme mønster som Spunken.
    Prøv at spørge din sundhedsplejerske – læger ved ikke altid nok om børns normale udvikling…
    Så længe et barn har en rund numse, er det ikke for tyndt – ifølge min gamle sundhedsplejerske 😉

    1. Vi har desværre ikke haft en fast sundhedsplejerske, da der har været en del rod med det, men jeg har overvejet om jeg skal ringe til den åbne telefontid, og snakke med en uanset 🙂 Bare lige for at blive beroliget (forhåbentlig).

  3. Han ser da så lækker ud, ham Spunken, tror ikke du skal bekymre dig så meget. Begge mine piger er lange og tynde, nu hvor de er to et halvt måler de ca 95 cm og vejer omkring 13 kg. Jeg køber kun bukser med elastik i livet til dem, for ellers falder de ned. Men har aldrig fået at vide at de er for tynde 🙂

    1. Dejligt at høre. Det er nok kun fordi han jo har været tykkere, at jeg bekymrer mig, for ellers kan jeg jo se at han fint fylder tøj i str. 80-86 ud. Jeg slår koldt vand i blodet, og kontakter evt en sundhedsplejerske og snakker med hende 🙂

  4. Han ser skøn ud, og jeg tror ikke der er grund til at fylde ekstra fedtstof på ham ‘bare’ for at få ham op i vægt – hvis han trives og er glad, så er vægten ikke så vigtig:) og han er nok også naturligt nok ved at gå fra “babybuttet”, som de fleste babyer jo er, til at være en stor 1 års dreng, og så falder noget af det buttede som regel af.. Min pige tabte sig i hvert fald også på nogenlunde samme tidspunkt, simpelthen fordi hun pludselig var langt mere aktiv:)
    Men ja, som mor er det aldrig sjovt at høre og man kan jo nok ikke undgå at blive en smule bekymret.

    1. Tak for din kommentar, søde du. Det er nok det at få at vide at noget ikke er helt efter normalen (uanset om det overhovedet er alvorligt), som bekymrer mig. Jeg kan jo sagtens se at han er sund og rask (og sur), så jeg tror ikke der er noget at være bange for.

  5. Kære T,

    du skal da ikke bekymre dig om det, så længe han er glad og sund, så vær blot rolig. Børn er så forskellige…Cleo er den slankeste kleppert du kan forestille dig, men er bomstærk og aldrig syg. Og ham Isaac ser altså ikke rigtig ud til at mangle noget, vel?
    Det der vægt noget er kun vejledende, lissom for os voksne 😉 Yessir.

    Knus og kram Dot.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om