4 In mig/ spunken

Så er der også styr på det

IMG_9396Spunken har fået børnehaveplads. Tænk at han er så stor !! Han har fået plads pr. 1/6, men har egentlig behovsdato 1/5. Heldigvis kan han få lov til at blive i dagplejen, en måned ekstra. Det er vi meget glade for !

Så snart er han en børnehavedreng, der skal til at vænne sig til flere børn, nye voksne og andre omgivelser. Jeg glæder mig, og er virkelig også spændt.

Nu bli’r næste projekt at han skal smide bleen. Han var ellers helt klar i sommer, men vi var ikke hurtige nok til at få det effektueret i hverdagen, så han mistede interessen. Øv !

Nu vil jeg købe flere underbukser og bluser med lange ærmer (for han er vokset ud af det jeg købte sidst jeg troede vi skulle smide bleen), og så er det ellers i gang. Det vil være så dejligt for ham, hvis han er blefri når han starter et nyt sted – min store dreng.

I lørdags, havde Kjærsten og jeg “datenight”. For første gang i hele Spunkens levetid. Tænk engang !   – som nogen måske husker, var han ikke den nemmeste baby, og derfor heller ikke den baby nogen tilbød at passe 😉

Vi nød tosomheden, på den lokale café, med burger, øl og kage. En tur i Netto, blev den afsluttende romantik (hej børnefamilie) og så kom vi hjem til en glad Spunk, og en barnepige med klistermærker i panden. De havde vist råhygget sig, de to.
Spunken har dagligt spurgt til barnepigen, så jeg synes hun skal komme igen snart 🙂

IMG_9398

Max vokser og bli’r stor – og nu har Spunken også prøvet at gå tur med ham – jeg hjalp naturligvis med at holde ham.

You Might Also Like

4 Comments

  • Reply
    Karin Abildhauge
    tirsdag 25. februar 2014 at 19:36

    Uha så stor han er blevet, Spunken. Tiden flyver af sted. Tillykke med børnehavepladsen.

    Da min søn (født i 1985) blev renlig, i efteråret 1987, og vi skulle have en lille søster feb. 1988, jeg advaret om der kunne komme tilbagefald. Vi slap, men vil dog sige det videre, måske er der noget rigtigt i, nye ting, ny hverdag kan påvirke i negativ retning. Krydser fingre for Spunken og i er lige så heldige som vi var, for mange år siden.

    • Reply
      Therese
      onsdag 26. februar 2014 at 11:09

      Det kunne jeg sagtens forestille mig at der er noget i, Karin. Det er derfor jeg tænkte at det kunne være smart at påbegynde det nu, inden han starter, når nu interessen har været der, og han er så god til at sige når der skal tisses. Nu må vi se 😀

      Uanset, er der ingen teenagere der går med ble, så mon ikke han slipper den en dag 😀

      Rigtig god dag til dig.

  • Reply
    Vevika
    tirsdag 25. februar 2014 at 22:03

    Tillykke med børnehavepladsen. Tænk at drengene nu er så store. Villum skal starte i børnehave 1. maj – oprindeligt 1. april, men jeg fik det rykket en måned.

    Vi har faktisk talt om det med at blive renlig, og jeg fik den besked, at det er vigtigere ikke at presse ham. Så jeg tror, at vi venter til til sommer. Så er det varmt og meget nemmere, tænker jeg. Han har tidligere udvist rigtig stor interesse i toilet, lavet stort og småt, men vil ikke for tiden. Og vi har besluttet ikke at presse ham.

    Hvad med Spunkens middagslur? Er der plads til den i børnehaven? Vi er så småt ved at starte med at droppe den, men der vil formentlig stadig være dage, hvor en lur vil være dejligt for ham.

    • Reply
      Therese
      onsdag 26. februar 2014 at 11:14

      Så starter de jo næsten samtidig, Vevika. Hvor hyggeligt 🙂

      Jeg tror også det er meget vigtigt at han ikke bli’r presset, så det skal jo helt sikkert gå i hans tempo. Jeg er bare SÅ ærgerlig over at vi ikke fik det gjort sidste år, hvor han jo faktisk var helt klar. Nu er interessen mindre, og det er helt klart vores skyld. Så min idé er at vi ta’r det i “babysteps” nu, og så ser om ikke interessen kommer tilbage – når så den er der, så skal vi bare klø på, så han ikke mister den igen.

      Jeg håber der er plads til en lur, men vi har ikke talt med dem om det endnu. Han sover stadig til middag i dagplejen, men er begyndt at slippe den herhjemme – med det resultat at han er PIV-træt om aftenen.

      Ha en dejlig uge, skønne du.

    Leave a Reply