2 In featured/ mig/ spunken

At klemme resten ud af en dejlig dag

Processed with VSCOcam with s2 preset

Et styks glad Maxhund. Morgengåtur er på toppen!

Det har været en dag af blandet landhandel.

Max fik en dejlig gåtur, hvor vi var nede ved kastanjetræerne. Med smuk blå himmel, og sprød luft, var det en fornøjelse. Han elsker at gå og snuse til alle træstammerne, og hver gang vi går der, tænker jeg at jeg burde tage ham med ud i en “rigtig skov”.

De lange dage i butikken er ikke altid lige interessante, men i dag har jeg fået ordnet en masse ting der trængte. En enkelt øv-oplevelse, blev det desværre også til. En langfingret person, fik sig en ny trøje til 700 kr, uden at betale for den. ØV.

Det er ikke ofte der er langfingrede personer i butikken, og det er faktisk kun 2. gang jeg har tyveri på halvandet år, så det er vist ret heldigt sluppet.

Alligevel bli’r man så irriteret!

Den nye blog kom i luften, og jeg har fået så meget ros af det nye design – det er så dejligt. Helt klart endnu et af dagens lyspunkter. Jeg skal stadig vænne mig til hvordan det hele foregår herinde i det nye maskinhus. Bla. er det lidt bøvlet at uploade billeder i indlæg, så bare at sætte to billeder ind med kastanjetræer og hund, har taget en rum tid. Alt nyt ta’r tid.

IMG_4593

Da jeg kom hjem, var der bestilt pizza. Travle dage, kan af og til resultere i hurtige løsninger. I dag var det pizza, men med fuldkornsbund og i god kvalitet. Så er det fint med mig.

Spunken havde sovet en lidt lang lur på sofaen, så han var ikke helt nem at putte.

NU skal jeg sove….iiiiiikke mere ballade!

– sagde han….og lavede mere ballade, sang sange, bad om vand, legede med lommelygte, vendte og drejede sig og sov efter næsten en times roden rundt.

Lidt over ti, kunne jeg stavre ned af trapperne. Max sover ude i garderobeskabet, og jeg har sat mig i sofaen med et glas kold cola. Egentlig er jeg så træt at jeg burde gå i seng, men den dér time alene med benene oppe. Den er altså guld værd.

Godnat til dig, når du kommer så langt.

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Abildjyden
    fredag 29. august 2014 at 08:50

    Den dejlig dag med både godt og desværre med en lille irriterende oplevelse (den langfingrede)

    Det sviger når middagsøvnen bliver for lang, vi ved det med os selv, så hvorfor ikke også guldklumpen siger fra.

    Ønsker dig en vidunderlig fredag.

    • Reply
      Therese
      fredag 29. august 2014 at 11:39

      Historien om den langfingrede, har en lykkelig slutning.
      I morges da jeg åbnede butikken, stod den amerikanske turist og ventede. Hun havde fået trøjen ned i tasken, da hun pakkede de andre varer ned i den. Så selv om hun var på vej til toget, tog hun sig tid til at komme forbi. SÅ skønt.

      Rigtig god fredag, og weekend til dig 🙂

    Leave a Reply