15 dage som græsenke

I eftermiddag kommer Kjærsten hjem. Efter 15 dage i Jylland. Vi glæder os til at få ham hjem, drengene og jeg.

Som I der følger mig på Instagram måske ved, så fik vi for et par år siden at vide, efter en længere udredning, at han har parkinsons. Det var noget af en mavepuster, men vi har taget en dag af gangen og lært at leve med den ekstra “følgesvend”.

I forbindelse med medicinskift, har han været hos min svigermor. Hun er læge, og rarere at være sammen med end en indlæggelse, som normalt er det man gør. Vi har facetimet, sms’et og ringet sammen. Men det bli’r nu dejligt at få ham hjem igen.

Vi skal et smut op til den lokale slagter, og så skal der koges en masse æg. Vi har oceaner af æg for tiden, så det kommer vi ikke til at mangle. Måske får jeg også drengene til at rydde lidt af deres legetøj op inden far kommer hjem 😉 Måske.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om