3 In arbejde

Kontorplads med kontorhund

Jeg har lejet mig en kontorplads. Midt inde i byen, hos skønne mennesker. Tre dage om ugen sidder jeg her, og sjældent har jeg siddet så mange timer – uforstyrret – bag en skærm. Lige nu kæmper jeg med eftermiddagstrætheden, og efterdønninger af sommertid. Det tager altid mindst en uge for mig, det hér sommertid, og morgenerne er knap så behagelige som ellers.

Udsigten – med morgensol

Det kommer til at kræve tilvenning, det her arbejdsliv. Det er der nok ikke noget at sige til, efter godt og vel 4,5 år hjemme. Selvfølgelig var der en del arbejde indlagt, da jeg havde min webshop, men babyboble og børnepasning tog alligevel størstedelen af tiden – nok også en af grundenen til at webshoppen ikke varede ved.

Nu er der mere ro på, eller i hvertfald er børnene større. Det er ikke fordi arbejdsopgaverne er blevet færre, men jeg trænger til at have tid ude. En af faldgruberne ved hjemmekontor, i hvertfald for mig, er at arbejdstiden hverken bliver konstruktiv nok eller planlagt ordentligt. Der er altid liiiige en vask der kan sættes over, en sofa og en serie på Netflix, et køkken der skal gøres rent eller en bolledej der kan sættes over. Det ta’r jo kun liiiige et øjeblik.
Før man så får set sig om, er halvdelen af dagen gået og ungerne skal hentes.

Skønne velkomstblomster
Her er temmelig hipt og urbant 😉

Kontorhunden Mester

Kontorpladsen kommer med 4-5 folk og en hund. Mester. Han er den sødeste lille fyr, og minder mig om en yngre udgave af Liselottes sidekick. Han ligger for det meste i sin kurv, og så lader han os vide hvis der kommer gæster eller bjæffer utilfreds hvis nogen forlader kontoret. Der skal alarmeres, men det er ikke for meget.

De andre der er her, er gudsbenådede grafikere. De laver så mange fine ting, og mine øjne vandrer på deres moodboards, hvor jeg finder inspiration og glæde. Ingen laver noget ens, alle laver noget smukt.

Her ligger Mester

Nu vil jeg hoppe tilbage til arbejdet, inden drengene skal hentes. Tirsdagen er også travl, med eftermiddagsaktiviteter og madlavning. Nok ret lig alle andre børnefamilier, tænker jeg.

God tirsdag til dig.

You Might Also Like

3 Comments

  • Reply
    Liselotte
    tirsdag 2. april 2019 at 14:27

    Det ser ud til, at du har fundet et virkelig skønt sted der 🙂

  • Reply
    Celena
    tirsdag 2. april 2019 at 21:30

    Tillykke! It looks like a cosy place to work!

  • Reply
    conny
    torsdag 4. april 2019 at 10:38

    Tillykke med kontoret! Og held og lykke med arbejdet!

  • Leave a Reply