Mælk til kaffen

Jeg har fået denne mælkekande i julegave. Den er dejlig. Det er en bekendt der har lavet den, hun har desværre ingen webside, men hun hedder Inger Mehlum og her kan man se lidt af hendes arbejde.

I Fensmark hvor jeg boede da jeg var teenager, har vi en masse venner. Der en del kunstnere blandt dem. En af dem jeg beundrer mest er Torben. Han laver glas, og lur mig om du ikke har en lysestage el. som han har lavet. Nu laver han store skulpturer og andre spændende projekter.
Min mor er også kunstner. Hun maler. Jeg vil med tiden (og når jeg har været på kursus) lave en webside til hende. Hun har lavet alt for mange smukke billeder der bare står uden at blive solgt og nydt.

Jeg elsker kaffe. God kaffe. Vi rister selv bønner, som vi maler og drikker med stor nydelse. Har lige drukket en stoor kop. Kan altid sove, uanset hvor sent jeg drikker kaffe. Det er også dejligt at ha godt og flot “gear”. Kop som er god at drikke af, kande der holder kaffen varm og så den smukke mælkekande. Mmm

1 comments
  1. Jeg er ikke så meget til kaffe. Skal det ned skal der først så meget sukker i og dernæst så meget mælk at jeg ikke kan smage kaffen, og så er det faktisk mælk med sukker, og derfor drikker jeg det faktisk kun når jeg har halsbetændelse, eller nu hvor jeg er plaget at lungebetændelse. Og helt ærligt vil jeg hellere have kakao. Men en skøn stentøjskop kan vi være enige om gør oplevelsen bedre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om