Det gik jo godt

Efter 2 timers kedelig arrangement, resede jeg i føtex. Denne gang huskede jeg kattegrusen. Hjem og ha elev, og så lige nå at støvsuge inden projektgruppen kom.

Det var smadder hyggeligt. Vi fik spist god mad (havde væltet kylling ned i gryde med chili og grønt, ris til og en salat af broccoli, appelsin, mango og gulerødder)
Vi fik også lavet en super tjekket projektbeskrivelse samt en tidsplan for de næste 7 uger. Yeps så kører vi.

Nu er jeg alene, med resterne af flødebollerne til kaffen. Pyhh det er farligt. Har hoppet i for første gang siden vi kom hjem fra Norge. Men en enkelt lille flødebolle (eller 4) skader vel ikke?? Har været meget sund resten af dagen.

Mon der er noget godt i flimmeren? Nu vil jeg tjekke efter.

10 comments
  1. Bare godt du ikke er her.. Jeg har bagt super-chokolade-tunge brownies! Og jeg kan ikke holde op med liiige at tage bare et enkelt lille bitte stykke mere..
    Det er SLET ikke godt!

    Eller det er det! men det er det ikke.
    Hvis du forstår

  2. Hi hi, hva er der galt med flødeboller Ella? Det var en fra gruppen der havde taget dem med. Og han ku da også bare ha taget dem med hjem igen!!!

    Uhh Henriette mus. Det lyder som om at du hygger dig 🙂

  3. Flødeboller er nok ikke det værste, man har. Måske bare ikke i voldsomme mængder – hver dag.
    Jeg mener at have læst i en eller anden af de “store kure” (Omega, “Aldrig mere slankekur” el.lign.), at hvis det endelig skal være, så er flødeboller en af de bedre slikformer.
    Så kan man jo vælge at tro på det 🙂

    Andet emne: Hvad går projektet ud på (kort)?

  4. Nej mor, selvfølgelig ikke. Også ærgelig jeg røg i, men sådan er det. Nu kører det igen

    Conny, vælger også at tro på at flødeboller er ok! Projektet går ud på at lave undervisningsmateriale. Emnet er “Angst og nervøsitetsdæmpende øvelser, for at fremme solopræstation” Jeg tror det bliver spændende. Det er et emne som der sjovt nok ikke er afsat tid eller info om på konservatoriet. Men jeg kommer til at skrive meget mere om projektet de næste uger 😉

  5. Det lyder ellers spændende – og som en sund ting for at undgå piller.
    Min ældste datter kunne godt have brugt sådanne øvelser undervejs i musikskolen – lige så meget hun elskede at spille klaver hjemme, lige så meget hadede hun at være med til sommer-, forårs- og julekoncerter. Til sidst måtte vi give hende lov til ikke at være med der. Heldigvis var det bedre i gymnasiet, hvor hun da vist ovenikøbet scorede 11 en gang i en musikeksamen med selvvalgt klaverstykke. Faktisk havde hun for første gang været ved lægen for at at få piller til at dæmpe nervøsiteten – hun endte så med ikke at tage dem.

  6. Wow hold da op. Ja pille skal undgås. Jeg synes det er utroligt at det ikke er et emne der bliver taget op i musikskolerne. Håber vores projekt vil gøre en forskel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om