Mit hjem er mit slot…

Det er titlen på Frederiksberg Haves livsstilsudstilling. Kasper og jeg cyklede derud i dag, og nød 3 timer i sol og sommer med blomsterduft og inspiration. Der var godtnok mange smukke ting! Alt fra roser, keramik og hængekøjer, til spegepølse, dukkehuse og teakmøbler.
Der var flotte blomsterarrangementer, og alle de smukke træer i parken viste deres flotte lysegrønne forårspragt. Vi hyggede os, og jeg blev forkælet med små gaver.
En lille lysestage, formet som to katte og så to fine små “minitræer” som hedder noget med s…kan ikke huske hvad, men de er så flotte ! Jeg købte også to lavendler til Kasper, som nu skal stå i stuen og dufte af fransk sommer.
Vi købte også lidt italienske madvarer, så i morgen skal vi ha frisk pasta med pesto, tomater og oliven. Kaspers yndlingsmad. Det kan kun anbefales at ta et smut forbi. De har også åbent i morgen indtil kl 18.
Nu skal jeg ha vasket gulv i køkkenet. Har spildt et eller andet på gulvet, der klistrer. Skal gnide gulv ind i ajax og lade det trække lidt tror jeg.

2 comments
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om