Jazz, kvindelige gener og en snak med politiet

Ja, jazzfestivalen fylder så meget af min hverdag, at jeg slet ikke får skrevet. Sådan må det bare være.
Nøj hvor har jeg hørt meget fantastisk musik. Alt fra brasilianske rytmer, instrumentaljazz og færøske toner. Dejligt. Jeg skal ud at høre mere i dag, men skal liiiiige ordne nogle ting først.

Jeg skal ha fundet mine kvindelige gener frem. Lejligheden ligner noget der er løgn. Så skal ha støvsuget, vasket op, vasket tøj og støvet af. Skal også først høre musik ved 17 tiden, så mon ikke jeg kan nå det.

I går da jeg var ude at høre musik, synes jeg helt bestemt at jeg så ham her. Han sad ved siden af os og hørte musik og virkede lidt underlig. Jeg tænkte lidt over det på vej hjem i bussen kl 01.00, og besluttede så at ringe til Roskilde Politi. De tog det ret alvorligt og ville sene mænd derhen og undersøge området omkring spillestedet. Jeg håber at de har fundet ud af noget, og fundet ham. Det må være forfærdeligt for hans forældre ikke at vide noget. Jeg håber at det var ham, og at han er fundet.

Vi har i øvrigt haf grøntkassen fra coop i en uge nu. Den har været fantastisk, og man får virkelig meget for pengene. Jeg valgte den økologiske, og det har jeg ikke været ked af. Det smager bare af så meget mere. Jeg skal hente kassen igen i morgen. Jeg er sikker på vi har sparet en del penge på impulskøb når man baaare lige skal ha lidt grønt…

Nå, det var de dér kvindelige gener…

2 comments
  1. Du har da godt nok fået oplevet nogle ting inden for det sidste døgn hva?
    Nu må du nyde resten af dagen, musikken, rengøringen osv…
    Knus.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om
default_featured_image.jpg

Lørdagens menu

Vand Paraghurt Vand …. Gæt hvad lørdagen står på … Det startede i går eftermiddags men kunne holdes…
Læs mere