Didilin

Hedder denne unge Frøken. Jeg passer hende i disse dage for min sanglærer, i hendes lejlighed. Didilin er en lille net persermis og noget så snaksalig. Hver dag når jeg kommer, har hun 100 ting hun skal fortælle. Jeg er sikker på at der sker meget i løbet af dagen. Hun har slet ikke tid til at spise, og lægger sig villigt på gulvet når jeg tager kammen frem. Sådan en frøken skal børstes ca. 15 min dagligt så der ikke kommer knuder i pelsen.
I morgen er sidste dag jeg skal passe hende, og jeg tror hun glæder sig til at se sin rigtige Mor igen.
Men hun er noget så dejlig. 1/3 så stor som min kat, det er noget meget andet. Men kat er hun. Hun er helt sin egen også.