Afslap(ning)

Jeg er lidt slap i skroget nu. Jeg har nået 6 ud af de 11 punkter, tidligere beskrevet. Resten må jeg gøre i morgen. Nu kan aftenen bare komme an, og jeg glæder mig til at tænde stearinlys og lytte til regnen. Skyerne er grå og de begynder at se tunge ud.
Katja kommer i aften og spiser rester fra gårsdagens lasagne. Til dessert har jeg renset et kilo jordbær. Det er om at nyde dem hver dag, så længe de er her. De skal spises med lidt rørsukker og måske en lille klat flødeskum – men så skal vi gå i kiosken efter fløde.

Kasper har skrevet i dag. Turen til Marokko har indtil videre ikke været en dans på roser, med billet-bøvl og misforståelser. Må håbe det bliver bedre dernede. De skal spille det ene job i aften, så i skrivende stund er han sikkert i gang med lydprøven.

Nå, bogen venter. Det er i disse dage Carsten Jensens “Jeg har set verden begynde”. Den er gammel, jeg ved det. Jeg har bare ikke fået læst den endnu, og den er én af en meget meget lang række bøger jeg skal have læst denne sommer. Så NU vil jeg altså gøre det.

Ha en skøn regnvejrsaften. Uhh, ku man være så heldig at der også kom lidt torden???

3 comments
  1. Selvfølgelig skal der da komme lidt torden, det er jo den der gør at det bliver ekstra hyggelig:-)

    Må håbe at de sidste dage i Marokko bliver til gode dage for Kasper så, sikke dog meget bevl han har oplevet.

    Og med al den energi du har lagt for dagen så fortjener du at hygge med jordbær sammen med Katja.

    Rigtig god aften til jer to.

  2. Hej Therese

    Hvor er det dod altså synd for dig at du ikke kom med hvis det var meningen! Men godt du er god til at få det bedste ud af dagene alligevel. Tillykke med du har ferie fra kons.og med at de gik så godt med dine eksamner. Gad vide om vi dog ikke snart kan finde tid til en kop kaffe hold fast hvor har vi lavet aftaler nogen gange men de er blevet udsat i det uendelige. Kigger du ikke snart forbi Viby! Det kunne være så hyggeligt… Mange knus her ser vejret også ret truende ud..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om
default_featured_image.jpg

Lørdagens menu

Vand Paraghurt Vand …. Gæt hvad lørdagen står på … Det startede i går eftermiddags men kunne holdes…
Læs mere