En tur på landet - CopenhagenDaily
0 In familien/ mig

En tur på landet

Lige om lidt, pakker jeg mine ting sammen og smutter ned til mor nogle dage. Kasper kommer derned i morgen. Det skal nok blive dejligt, selvom vejret ikke er helt som ønsket (men jeg har været optimist, og har pakket bikinien…).

Svigermor var her i går, hun havde talt med Katja. Katja er kommet godt til Venezuela, og hendes familie er bare så søde. De er også top tålmodige med Katjas spansk (hun har kun haft 2 ugers kursus), og skrald-griner (på den gode måde) når Katja kommer til at sige buenos nachos (gode nachos) istedet for buenos noches (god nat).
Hun har sendt en mail med billeder, og der ser bare SÅ dejligt ud!!! Det er jo vinter (omkring 20-25 grader), så de lokale går og fryser. Katja synes det er deeeejligt. De har pool og i nærheden er der stadion, så hun får rørt sig og nyder det. Byen San Cristóbal, er omkranset af bjerge. Der ser bare så smukt ud. Jeg er sikker på hun får et helt fantastisk år!!! Skolen starter om en måned, og dét er hun meget spændt på. Hun starter i klasse med sin værts-søster, så det er trygt og godt.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply