0 In mig

Stormfuld lørdag

Dagen er gået med afslapning. Jeg har haft en frygtelig hovedpine, og det er sikkert helt naturligt. Efter fire dage uden mælk, sukker, sødestoffer og gluten, må kroppen vel køre på højtryk med udrensning og abstinenser. Det er ok. Jeg skal intet i dag.

Jeg har leget lidt med photoshop, og kreeret et banner. Der skal forårsfarver på plakaten. Senere kan det være jeg også kigger lidt på fonte og fontfarver…vi får se.

Kasper kommer hjem om lidt, staklen er på cykel i dette vejr. Tror jeg vil eksperimentere med sojakakaomælk til når han kommer hjem.

Vi skal se koncert dvd’er i aften. Vi har tre vi ikke har fået set endnu. En med Prince, en med James Taylor og en med Dixie Chicks. Det bliver sikkert super hyggeligt. Det er ikke meget vi ser til hinanden for tiden.

I aftensmadsgryden, skal der laves rester. I går lavede jeg koteletter i ovnen, og resterne skal blandes med en karrysovs og brune ris. Karrysovsen må jo ikke indeholde mælk og mel, så jeg skal prøve mig frem med soja og søde kartofler som stivelse.

Ha’ en dejlig blæsevejrsaften. Vi har intet sne fået, der er kun gråt og surt. Men ønske om sne, som Liselotte gjorde sidste år, dét tør jeg ikke!

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply