Det gik stærkt

Hun døde tidligere i dag. Jeg er glad for at hun gik bort så hurtigt og ikke skulle ligge flere måneder på hospitalet, men jeg er ked af at min familie ligeså stille krymper. Der er ikke mange tilbage nu, og jeg håber at dem der er her lige gider plante deres fødder solidt på jorden. I går ingen steder – blev der sagt!

Jeg afreagerede i Frederiksbergcentret, men dankortet “bip bip på belopp”. Jeg er kommet hjem med en bunke tøj som jeg tror jeg kan holde ud at have på i 40 graders varme i Toscana.

Nu snart i seng. Godnat derude.

7 comments
  1. Det er jeg ked af Therese, men som du selv skrev i forrige indlæg, så er det godt, det er gået stærkt.
    Det smerter, når det tynder ud i de nærmeste, og jeg håber der går længe, før du igen skal opleve det.
    Kram til dig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om