1 In mad

Jordbær/Agurk Taziki & Couscous Tabouleh

Tilbehør til kød er en svær størrelse synes jeg. Alt for ofte ender jeg med en salat eller nogle kogte ris. Her om sommeren, er det ofte kartoffelsalat, råkost og den slags.

Her er to lækre tilbehørsting. De to ting kan også bare serveres med godt brød, til en let vegetarfrokost.

Jordbær/Agurk Taziki:

  • Græsk yoghurt 0,2 %
  • Agurk
  • Jordbær
  • Hvidløg
  • Revet citronskal
  • Evt. lidt frisk mynte

Hvidløg presses, agurk rives og væsken presses ud, jordbær skæres i skiver, citronskal rives og mynte hakkes. Det hele blandes med yoghurt. Det er svært at sige hvor meget man skal bruge af det hele. Det er smag og behag. Men blandingen er laber, og smager super godt til lam og kylling.
Jeg bruger den mest fedtfattige græske yoghurt der findes. Den er næsten lisså cremet som 10 % udgaven, men den gir’ meget bedre samvittighed. Når der er masser af hvidløg i den, lægger jeg ikk mærke til at fedtprocenten er lav. Det er der muligvis nogen der gør, så man vælger jo den type man har lyst til.

Couscous Tabouleh:

  • 2 dl. couscous
  • 1 majskolbe
  • 2 tomater
  • 2-3 friske rødløg eller forårsløg
  • Revet citronskal
  • Persille
  • Evt. peberfrugt, agurk eller andet i den boldgade

Couscousen sættes i blød med 3 dl. kogende vand, i en gryde med låg på. Ca. 10-15 minutter.  Majskolben koges i let saltet vand, til den ser solsikkegul ud.Tomaterne befries for sten, og skæres i så små stykker du gider. Rødløgene finsnittes, det grønne skal også med. Majsen skæres af kolben. Citronskal rives, og persille hakkes. Det hele blandes sammen til en let og lækker “tabouleh”. Jeg havde ikke persille, da jeg lavede det i går, men det blir den ikke dårligere af. Istedet kom jeg et skvæt basilikum og sød paprika i.
En tabouleh, må meget gerne stå og trække i en halv times tid. Så blir den lækker og smagfuld.

Velbekomme 🙂

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply
    Kjærsten
    onsdag 7. juli 2010 at 10:34

    og Kjærsten giver det hele Thumbs up og iLike!

  • Leave a Reply