Fem minutter i sofaen

Spunken sover. Ahh. Han har simpelthen været den sureste Spunk, i tre dage nu. Han får mad, skiftet ble, leger lidt og så er han ellers bare sur med sur på. Intet er godt nok, og man må bare kigge på hans sure grimasser, indtil han igen vil sove – og det vil han helst ikke, jo måske i 45 minutter. For pokker da. “Det er en fase, det er en fase”, gentager jeg, mens jeg smiiiiiler fra øre til øre, og synger sange for ham. Skøre unge.

Ellers er der ikke meget nyt at berette. Mødregruppen er startet, og de virker som søde piger med søde bebser. Det er skønt at ha’ nogle at tale med, som står i det samme som én selv. Jeg er sikker på vi får megen glæde af hinanden.

Bilkiggeriet, går godt. Vi har nu valgt 2-3 muligheder, som vi skal ud at prøvekøre. Det blir’ sjovt – og hold op, hvor jeg glæder mig til at der står en bil med vores navn på. Så blir’ det pludselig lidt nemmere, at komme rundt omkring.

Huskiggeriet, går også ok. Vi har ikke selv sat til salg endnu, ej heller kommet med bud på huse, men vi ved hvad vi er ude efter, og hvilke områder. Så må vi ta’ næste skridt, når overskudet er til det. Tænk hvis vi måske har en have, næste sommer (som Spunken kan løbe rundt og være sur i).

Jeg får ikke læst så mange blogs, så jeg føler mig håbløst bagud. Når man er vandt til at tjekke ind hos 10-12 blogs dagligt, er det lidt underligt pludselig ikke at ane hvad der rører sig. Forhåbentlig sover (den sure) Spunk lidt endnu, så jeg kan besøge mine favoritter.

Kjærsten er ude at løbe sig en tur. Han fik løbeudstyr af mig, i fødselsdagsgave, så nu har han genoptaget sit løberi. Han var ret sej til det, dengang jeg mødte ham, så det er skønt at se at han har fundet interessen igen.
Selv om han har ømme stænger i aften, håber jeg han kan lokkes til en aftentrilletur (hvis Spunken ikke er for sur). 😉

God søndag, til alle.