Æbleboller

Forleden, fandt jeg er portion overskud, og satte en bolledej over. Opskrift fulgte jeg ikke, men jeg gjorde nogenlunde sådan her.

I en stor røreskål, puttede jeg en klump øko-gær på størrelse med to ærter, og hældte lunkent vand ved. En god sjat. Oveni, rørte jeg to revne æbler, en god portion hvedemel, en mindre portion fuldkornshvede, to spsk salt, en spsk honning, ca. to dl. valnødder og en kærlig tanke om ordentlig hævning. Konsistensen var lidt tykkere end risengrød, og dejen fyldte ca. halvdelen af skålen. Sådan er det at bage på gefühl, men det ér ikke så svært, når man først har prøvet et par gange.

Dejen blev sat i kravlegården (for der var lige varmest i det hjørne), hvor den stod og hyggede sig i et par timer.

Med en ske, bløppede jeg dejen ned på en bageplade, og bollerne røg i en 200 grader varm ovn, til de var færdige.

Resultatet var saftige boller, med sprød skorpe. Smagen var sødlig, med god bitterhed fra valnødderne. Der kunne måske godt ha’ kommet lidt mere salt i, men med lidt saltet smør på, gør det ikke så meget. Så ved jeg det til en anden gang.

2 comments
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om

Lørdagsbolleri

Jeg klager ikke over at fastelavsbollerne er at få hos bageren, længe før fastelavn. Især ikke når de…
Læs mere