2 In arbejde/ bolig/ mig/ spunken

Lørdag, oh lørdag

20120602-133510.jpg

Jeg sidder med min laptop, ved spisebordet. Planen var at få lavet noget arbejde, men istedet har jeg fundet en madplan, købt ind efter madplan, læst blogs, kommenteret på blogs, drukket kaffe, kigget lidt på min Facebook-side og læst nyheder… Bum bum. Så gik tiden med det, og jeg kan godt fornemme at det ikke er meget arbejde jeg kommer til at få lavet.

Kjærsten hygger sig med Spunken. De ser tv, og lumrer under dynen, i sofaen. Det er vist lige til at klare. Spunken har ikke længere feber, så nu er det “kun” snot og hoste. Han er dog frygtelig humørsvingende, men på den anden side, er det heller ikke så rart at ha’ hele kraniet fuld af snot. Jeg håber han snart er rask igen. Heldigvis skal han først i dagpleje på onsdag, så han har tid nok til at ryste den onde virus af sig.

Bolig-situationen, er den samme. Vi har ikke hørt en dyt efter vi satte prisen ned på lejligheden, nu er det også “kun” knap 3% den er sat ned, men alligevel… Det er frustrerende. Der er sendt svar til sælger af drømmehuset, på købskontrakten, fra vores boligadvokat. Det er en kontrakt med forbehold, så vi køber kun huset hvis vi selv får solgt. Nu skal vi bare sælge. NU blev der sagt! ….

Jeg håber du får en rigtig dejlig lørdag.

 

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Liselotte
    lørdag 2. juni 2012 at 12:52

    Tak og så krydser jeg lige fingre for et salg 🙂

    • Reply
      Therese
      lørdag 2. juni 2012 at 13:20

      Tak, Liselotte. Du må også gerne krydse dine tæer, og måske også Oskars poter 😉

    Leave a Reply