42 In spunken

Whatever Lola wants

Jeg læste et blogindlæg ovre hos Louise, som satte tankerne i gang.

Inden jeg blev mor, havde jeg nogle helt klare holdninger når det handlede om amning og om hvor baby skulle sove….HAVDE! For altså. Det kan da godt være at jeg mente at når baby selv kunne hive ned i mors trøje og sige “babs”, så var baby for stor til at blive ammet. Jeg svor også at mit barn aldrig skulle sove i min seng. I hvert tilfælde skulle han kun gøre det hvis han var sløj eller sådan noget.

Hvor er jeg dog blevet klogere.

Isaac får stadig bryst. Det er der nu heller ikke noget “galt” i, da han endnu ikke er fulde 12 måneder. Når han så til gengæld er nået et år, så er det min erfaring at folk enten stopper helt med at amme, eller også så blir der ikke talt om at baby blir ammet.
Isaac får mælk sen eftermiddag efter dagpleje, og igen til aften og 1-2 gange om natten. Jeg har det fint med det, og han er glad. Med al den astma og allergi han er disponeret for, er det efter min mening et mirakel at han er sluppet med børneeksem. Det kan ikke være et tilfælde.

Jeg har ikke tænkt mig at amme ham i mange år endnu, men jeg tror da ikke at han selv siger stop i den kommende måned. Jeg tar det som det kommer, og kan ikke se det forkerte i at amme ham et halvt års tid endnu, når det er på de tidspunker jeg gør det på. Jeg må indrømme at jeg ikke kunne finde på at sidde offentligt med en 15 måneder gammel dreng, og amme. Men det ville være pga. de blikke som jeg ville få fra folk.

Det kan jo være, at han i takt med at være blevet mere mobil og aktiv i dagpleje, ligeså stille mister behovet for den nærhed og tryghed, der er ved amningen. Måske. Jeg tar’ det som det kommer.

Så var der soveriet. Han har jo aldrig sovet igennem (eller jo, to-tre gange), og vi har prøvet alt. Faste putteritualer, diverse metoder, jeg har læste 5-6 bøger – købt ind i dyre domme i boghandler, Amazon mm.
Efter mange måneders frustrerende kamp, blev det til at han sov bedst hvis han blev lagt ved 20 tiden, i sin egen seng eller slyngevuggen. Så ville han vågne igen ved 23 tiden, og så fik han en gang godnatgrød. Så hoppede jeg under dynen i dobbeltsengen, tog ham med mig, og ammede ham til han faldt i søvn. Så ville han sove til ca. kl 3, vågne igen, få lidt babs, og sove til vi stod op ved 7 tiden. Altså…sådan var det, indtil han startede i dagpleje. Nu er der ingen rytme, selv om vi gør det samme. Han er svær at få til at sove før kl 23, og han vågner alt fra 1-5 gange om natten.

MEN. Han sover imellem os. Jeg havde svoret at han ikke skulle det, men det er den måde jeg sover bedst på, og også ham. Jeg har det godt med det, og Kjærsten har det godt med det.

Så var det at Louise skrev, at Lola Jensen (børnedame i primetime morgen tv), havde udtalt at “det var forældrenes ansvar at sige stop til både amning og sove i samme seng, før børnene var to år, for børnene ville ikke gøre det selv”…. Well, Lola ville vel få et føl over at se vores børneopdragelse pt…

Når vi får vores drømmehus, har vi også et værelse til Spunken. Så vil jeg prøve at se om han er klar til at sove på sit eget værelse. Der er mange der siger, at så snart de har deres eget værelse, så sker der noget med søvnen. Det er jeg spændt på, om der gør, og glæder mig til at prøve det. Hvis ikke, ja, så sover vi et år mere, med et varmesøgende missil imellem os 😉

Hvad er din holdning til amning i længere tid end 12 måneder, og at lade børnene sove i forældrenes seng?

You Might Also Like

42 Comments

  • Reply
    Anne
    mandag 11. juni 2012 at 10:05

    Fedt at du gør det, som det passer sig hos jer…så bliver det ikke bedre i min verden.
    Hos mig blev der også ammet til de selv sagde stop ( og det var nu tidligt–øv) I mange år sov den ældste hos os ..både i dobbeltsengen, senere på en madras ved siden af..ikke hver nat, men de fleste 🙂 Den yngste havde ikke helt det samme behov, så det var ikke lige så ofte at hun var der…
    Derimod sov de sammen på enten det ene eller det andet værelse i mange mange år…lige til yngste sagde stop 🙂
    Og det stopper Therese…mine er holdt op (griner)
    Fortsæt som det passer sig hos jer 🙂

    • Reply
      Therese
      mandag 11. juni 2012 at 12:46

      Tak, Anne.
      Jeg har det også godt med måden jeg gør det på, og synes egentlig det er ret sjovt, som man “blir klogere” når man selv står i det 😉

  • Reply
    Anne
    mandag 11. juni 2012 at 10:07

    nb….Lola er såmænd ok….Anna Wahlgren var værre ( hun var guruen for 20 år siden, aner ikke om hun stadig er in?)

    • Reply
      Therese
      mandag 11. juni 2012 at 12:45

      Hende kender jeg slet ikke, Anne 😉 hi hi

  • Reply
    Bitten
    mandag 11. juni 2012 at 11:33

    Jeg er vild med Lola 😀

    Tror også man har en del principper, inden man får børn (fx har jeg også det med, at barnet i hvert fald ikke skal sove i forældrenes seng), som man så dropper, når børnene ankommer. Jeg synes ærlig talt bare, at man skal gøre, hvad der føles bedst for barnet og en selv 🙂

    Isaac er sådan et smukt navn – udtaler I det på dansk eller engelsk?

    • Reply
      Therese
      mandag 11. juni 2012 at 12:48

      Tak, Bitten 🙂

      Jeg har en af Lolas bøger. Den er faktisk ok 😉

      Jeg tror du har helt ret i at man skal gøre det der føles bedst for barnet, og en selv. Så går det hele nok, i sidste ende.

      Isaac, blir sagt på dansk. Jeg var også helt vild med det, så det var ikke en særlig svær beslutning.

  • Reply
    Bente
    mandag 11. juni 2012 at 12:31

    Jeg har holdt fast i beslutningerne og mine har alle sovet igennem i egen vugge fra en tidlig alder – det ER nemt at vælge den hurtige beslutning, men vil du også give ham en burger, når han når den alder og det virker som det bedste for ham? Fordi folk kigger, når han smider sig skrigende på gulvet? Jeg har praktiseret at tage en beslutning og holde fast i den og hvor er jeg glad for det, når jeg læser om søvnproblemer.

    • Reply
      Therese
      mandag 11. juni 2012 at 12:51

      Undskyld mit sprog, Bente, men hvad f*nden er det for en sammenligning? Det skader jo ikke barnet at sove i forældrenes seng, på samme måde som en burger gør. Det er en helt ude i hampen sammenligning!

      Isaacs søvnproblemer, har ikke noget med det at gøre, og det gør mig ærlig talt en smule ked af at det åbenbart er det du er kommet frem til, efter at ha fulgt mine kampe, med ham, de sidste 11 måneder. Han har ikke sovet sammen med os, fra han var lille, jeg har ikke valgt “den nemme” løsning, men derimod en løsning der pt. gør at barnet sover.

    • Reply
      Dot
      mandag 11. juni 2012 at 12:54

      Av for en stram bemærkning – sir det bare.

      T, du ved jeg har lært mine børn at sove i egen seng så tidligt som muligt. Og det er jeg glad for. Men det kan slet slet ikke sætte mit tis i kog at man gør det der fungerer bedst for én selv. Det ville da være mærkeligt hvis alle børn skulle opdrages ens, gå i samme tøj, spise samme mad, have de samme sengetider. Være ens på alle måder.

      Jeg siger hurra for mangfoldighed, på mange planer. Det giver en lidt mere spændende verden tror jeg, at vi alle kommer med hver vores.

      Hep hep!
      Kh Dot

      • Reply
        Dot
        mandag 11. juni 2012 at 12:55

        Nå, vi har vist siddet og skrevet samtidigt 🙂

      • Reply
        Therese
        onsdag 13. juni 2012 at 11:45

        Tak for dit svar, søde Dot.

        Tænk hvis alle havde din indstilling. Hvor ville det være smukt. Du har nemlig helt ret – hurra for mangfoldighed 🙂

  • Reply
    Alice M
    mandag 11. juni 2012 at 13:04

    Arh men come on, Bente!

    Lulle sover i egen seng – det har han altid gjort. Siden han var 4 mdr har han endda sovet på eget værelse.
    Og sover han igennem? NEJ! Er han sulten om natten? JA! Er det en hyggetår han vil ha? NEJ – det er det absolut ikke når ungen æder i 20 minutter og æder 240 ml hvis han tilbydes flasken i stedet.

    Vi har været nede på at han sov 6-7 timer i første stræk – fra kl 21 – og så er det ikke morgen i min verden. Nu får han mad 1-2 gange hver nat. Han sover uroligt – vågner pivende, grædende og sulten…. Og han får mad!
    Han er bestemt ikke klar til at “tvinges” til at undvære – på nogen punkter tror jeg på at man kan tage “en kold tyrker” og lære dem at der ikke serveres om natten, men hvis man har prøvet og det ikke virker (mere end en gang) – så er barnet jo tydeligvis ikke klar.

    Vi gør det der virker – lige nu er det mad om natten – og nogen nætter med far på madras i Lulles værelse. Havde det været sove i vores seng der fungerede, så havde vi også praktiseret det.

    Og mht amning så skal man dælme gøre det man selv synes er bedst. Jeg havde forsvoret jeg ikke skulle amme mere end de 4-5 mdr.. .Nu nærmer vi os de 9 – og jeg fortsætter nu stadig min godnatamning – så er det nemlig lettest at få ham til at sove.

    • Reply
      Therese
      torsdag 14. juni 2012 at 09:23

      Tak for dine ord, Alice. Det lyder som om I gør det der er bedst for jer, og det er dejligt at høre at jeg ikke er den eneste der natteammer for at fortsætte sovningen 😉

  • Reply
    Fisker
    mandag 11. juni 2012 at 13:26

    Aaahhh, Therese, jeg har det lige som dig. Der er mange ting, som har aendret sig efter jeg er blevet mor. Man tror jo man ved det hele inden, og det goer man jo saa bare ikke…
    Viktor er foedt med en sygdom, som goer at han ikke har kraefter til at dige (hedder det ikke det?). Derfor besluttede jeg at malke ud og give ham modermaelk i sutteflaske i stedet, for jeg er overbevist om, at det er bedst for ham. Han fik udelukkende modermaelk indtil at fyldte 5-6 mdr. Jeg har malket ud og malket ud, men besluttede da han blev et aar, at nu var det slut. Jeg kunne ikke mere, og blev vist lidt stresset af det til sidst – i stedet glaedede jeg mig over, at jeg paa min helt egen maade alligevel formaede at give det bedste af det bedste til min soen i saa lang tid (paa trods af mange kloge hoveder, meninger og tilkendegivelser – specielt fra min svigermor…).

    Mht. soevn og samsovning, saa har Viktor siden han var 4 maaneder sovet paa sit eget vaerelse. Det har fungeret godt, men han vaagner stadig om natten og faar maelk. For mig er det i bund og grund lige meget, at han ikke sover 100% igennem, for han er meget tynd, og de stunder han vaagner og spiser om natten er lige med ekstra kalorier i drengen, og det er vigtigere trods alt end min nattesoevn.

    Jeg synes, du skal vaere stolt af de valg du har taget for, at Isaac skal faa den bedste start paa livet. De er jo ikke skadelige for ham, tvaertimod. Livet former sig jo efter vores behov, og Isaac har temmeligt sikkert haft behov for langtidsamning og samsovning – og maaske har du ogsaa (uden helt at vide det).

    • Reply
      Therese
      torsdag 14. juni 2012 at 09:26

      Det er så godt, at du har været en af dem der turde følge din egen intuition, og give Victor brystmælk så længe, trods andres belæringer. Det er skide svært, at gøre det, og at turde tro på sig selv.

      Tak for din opbakning. Vi blev jo mødre næsten samtidig, så det har været så godt og at kunne læse med hos dig. Kram

  • Reply
    Erika
    mandag 11. juni 2012 at 13:27

    Min holdning er vedrørende både søvn og amning er, at man skal gøre det, der virker og føles rigtigt for ens familie. Jeg synes, at du er heldig, at Spunken stadigt gerne vil ammes. Mine gider typisk ikke så længe. 🙂

    • Reply
      Therese
      torsdag 14. juni 2012 at 09:31

      Tak, Erika. Jeg er også glad for den lange amning. Bare en skam der ikke ryger overskydende kilo, af det. Hi hi

  • Reply
    Dottie.dk
    mandag 11. juni 2012 at 13:49

    Jeg synes at man skal gøre det man selv er tryg ved. Vi lagde Liam på eget værelse, allerede da han var 2-3 måneder, fordi han sov igennem hele natten, og fordi vi ikke havde det godt med, at han sov i vores seng (vi bevæger os utrolig meget, og jeg fik intet søvn når han sov der) Jeg er glad for, at vi gjorde der så tidligt, fordi jeg nu hører fra dem i min mødregruppe (og andre) hvor svært de har ved at få deres børn til at sove på eget værelse, og fremmede steder, fordi de er vandt til at sove hos deres forældre.

    Amning stoppede jeg med fordi han ikke blev mæt nok, men havde jeg fortsat, så havde jeg jeg nok stoppet omkring den dag han skulle starte i dagpleje. Men det har nok noget at gøre med, at jeg aldrig har brugt mig om at amme offentligt, jeg er virkelig ikke tryg ved det.

    • Reply
      Therese
      torsdag 14. juni 2012 at 09:46

      Tak for dit svar, Dottie. Det lyder da ikke så godt, det med din mødregruppe der siger det er svært at få ungerne til at sove på eget værelse, hvis der går for lang tid. Men vi må ta kampen, når den kommer. Isaac kan jo ikke få sit eget værelse, før vi flytter 😉

      Nej, det med at amme offentligt, blev jeg heller aldrig god til. Det blev gjort meget tildækket, og “hemmeligt” 🙂

  • Reply
    Sussi
    mandag 11. juni 2012 at 14:50

    Jeg tror det vigtigste er, at man selv har det godt med det man gør 🙂

    Vores Liva har sovet i egen seng fra hun var knap 1 måned gammel og sov 7-8 timer om natten. Hun har nok i det hele taget haft et fantastisk godt sovehjerte fra hun var helt lille. Jeg er spændt på om nummer 2 på vej bliver lige modsat 😉

    Jeg synes altid det lyder så hyggeligt at sove med sit barn, men i praksis fungerer det bare ikke for mig. Jeg kan ikke lukke et øje! 😉

    • Reply
      Therese
      torsdag 14. juni 2012 at 09:47

      Tak for dit søde svar, Sussi 🙂

      Hvor må det være dejligt med et barn med så godt et sovehjerte ! 🙂

  • Reply
    Annette
    mandag 11. juni 2012 at 16:00

    Jeg synes at begge ting er fint nok, hvis det er det man har lyst til – jeg havde ikke lyst til det og Oliver har heldgivis aldrig haft behovet. Han har sovet i vores seng 3 gange, og ellers har han sovet i liften der står i tremmesengen resten af tiden.

    Jeg synes at man skal gøre som man har lyst til og det der er bedst for bandet. Børn er forskellige og deres behov er og forskellige, så man kan ikke bruge den samme løsning til alle børn.

    Må dog indrømme at jeg synes at Lola er skide irriterende.. Ahem 🙂

    • Reply
      Therese
      torsdag 14. juni 2012 at 19:28

      Jeg tror også du har helt ret i at det er ok, hvis man selv har lyst til det. Børn er jo forskellige, og jeg tror udover det, også at de kan fornemme hvis forældrene ikke er helt sikre på den løsning, de forsøger at trumfe igennem. Man skal nok stole på det man gør, og hvile i sig selv (så meget man kan hvis baby er møgutilfreds…hi hi).

      Lola, ér ret irriterende. Hun er så overpædagogisk at høre på. Hun er sikkert rigtig god til børn, men hun taler til forældrene, som om at de også var 5 år gamle… syns’ jeg 😉

  • Reply
    Rikke
    mandag 11. juni 2012 at 18:48

    “Read the child, not the book” 🙂
    Am så længe I to lyster, og hvis det får Isaac til at sove bedre mellem jer, så er det da sådan det skal gøres!
    Jeg fuldammer (næsten) O på 9 mdr, og han elsker det, og det gør jeg også 🙂 og vi fortsætter til han siger stop 🙂

    • Reply
      Therese
      torsdag 14. juni 2012 at 19:31

      Tak for din kommentar, Rikke. Det er vise ord!
      Dejligt at høre fra endnu en power-ammer.

  • Reply
    Sandra
    mandag 11. juni 2012 at 22:25

    Der er så mange holdninger til amning, og desvære er der også (ofte) en ret fobisk tilgang til amning af børn på +12 mdr.
    Min ældste ammede jeg i knapt 2½ år – og det var fantastisk!
    Ammestoppet kom næsten af sig selv, han var klar og det samme var jeg ( og i øvrigt var lillesøster på vej til at overtage ammepladseen;o).

    Lillesøster ammede jeg kun ganske kort pga. hjertefejl hos hende og dermed overanstrengelse til følge. HVIS jeg skulle have flere børn (det skal jeg ikke;o)), så ville jeg til hver en tid vælge at sk*** folks meninger et stykke, og igen følge min egen fornemmelse. Jeg er sikker på at børnene nok skal sige fra, hvis man er blot en smule obs på deres signaler.

    • Reply
      Therese
      torsdag 14. juni 2012 at 19:45

      Wow, en “rigtig” langtidsammer. Hvor lyder det dejligt, og jeg er glad for at høre at stoppet kom af sig selv, og ikke var en kamp. Ammede du kun aften, eller hvor ofte blev han ammet, da han var over 12 mnd?

  • Reply
    Grønlandsposten
    mandag 11. juni 2012 at 23:33

    Så længe du har det godt med den måde, tingene fungere på, er det vel det rigtige for dig. Det rigtige for mig var at lægge sutteflaskerne væk, da pigerne fyldte et år. Iluuna gad den alligevel ikke mere, Maliina savnede den ikke. Det er også helt rigtigt for mig at pigerne sover i deres egne senge på deres eget værelse, jeg vil have min seng for mig selv! Ikke at de sover igennem af den grund, men jeg sover bedre, når jeg endelig sover. De må gerne komme ind til mig om natten, men de bliver puttet i egen seng hver aften. Lola Jensen, argh, hun er altså lidt irriterende synes jeg…

    • Reply
      Therese
      torsdag 14. juni 2012 at 19:55

      Ej, hvor er det bare nogle fine navne, dine piger har 🙂

      Tak for dine ord. Det er dejligt at høre at du har fundet en rutine, der er god for dig go pigerne. Lola…ja, hun taler bare til voksne, som om de kun var 5 år gamle… 😉

  • Reply
    Emma
    tirsdag 12. juni 2012 at 00:06

    Åh, Therese. Jeg har fulgt din kamp her på bloggen, and its not for fun! Du er virkelig en stærk mor og kvinde, og nogen gange kan jeg slet ikke forstår hvordan du kan klare en dreng som har så svært ved at sove, og stadig hænge sammen. Jeg selv er så miserabel hvis jeg ikke får min søvn, og winer bare hele dagen! Heldigvis er jeg blevet udstyret med en meget soveglad pige, som sover fint i sin egen seng. De første 14 dage ville hun absolut kun sove ved mit bryst, så der praktiserede vi jo samsovning. Det var simpelthen den eneste måde vi alle kunne fungere på, uden at jeg skulle omkomme!
    Mit budskab: Gør det der føles bedst. Så længe du har hjertet med dig i alle dine beslutninger, så tror jeg ikke du kommer til tage (så mange) forkerte beslutninger 🙂

    • Reply
      Therese
      torsdag 14. juni 2012 at 20:05

      Tak, søde. Hvor er det dejligt at få sådan en dejlig kommentar.
      Ja, jeg ved ikke hvordan jeg har “overlevet” så længe. Jeg var også vandt til 9 timer søvn og i det hele taget havde jeg et stort sovehjerte. Jeg tror måske hormonerne tar’ over, og så kører man lidt på autopilot den første tid. Men det har bestemt været skide hårdt, og er det til tider stadig.

      Rigtig god weekend til dig.

  • Reply
    Tante T
    tirsdag 12. juni 2012 at 07:38

    Kære Therese

    Der er ingen normale børn, der stadig ammes eller sover mellem forældrene når de er konfirmeret. Så fortsæt I bare som det passer hos Jer, – Spunken og I finder det rigtige tidspunkt at ændre vaner…

    • Reply
      Therese
      torsdag 14. juni 2012 at 20:08

      Hi hi, nej jeg håber da bestemt ikke der ligger sådan en ranglet teenager i vores seng, til den tid 😀 Hi hi.

  • Reply
    margretha
    tirsdag 12. juni 2012 at 10:20

    Hejsa. Mit første besøg, og så lige det emne 😉

    Her blev løsningen en større seng! 140+90 cm, så kunne vi alle være der. Da datteren blev lidt større, og lillebror var kommet til, blev sengene rykket fra hinanden. Så sov børnene i hver sin ende af den lille seng, og jeg og manden i den store. I løbet af natten blev der fyldt op i den store seng igen, og så kunne en af de voksne rykke over i den anden. Lidt karrusel over det, men regel nr. 1 for et godt familieliv (og parforhold ;)) er at alle sover om natten, og det var den løsning som vi fik til at fungere.

    Begge børn blev ammet til jeg sagde stop, og det var en hel del længere end 12 måneder 😉 Der skal to til at få det til at køre, men da jeg vurderede at jeg ikke ønskede at fortsætte, stoppede vi. Det havde iøvrigt intet med andres mening at gøre, men den ene gang var jeg gravid igen og den anden gang var jeg bare træt. Ikke sjovt, men nødvendigt, og så må man bare være der og tage balladen når den kommer. Nu er de fem og syv, og to små dejlige mennesker, som er rigtig søde at sidde til bords med 😉

    • Reply
      Therese
      torsdag 14. juni 2012 at 20:20

      Velkommen til, Margaretha 🙂

      Hi hi, det lyder da som en rigtig karussel, ja, men hvis I fik det til at virke, så er det jo det vigtigste. Vi har en rigtig stor seng, men Spunken synes det er rarest at ligge helt oppe i min armhule (måske han blir bedøvet der… ha ha), så tror måske vi kunne ha verdens største seng, og han ville stadig ligge helt oppe af mig. Men det er ok, og ret så hyggeligt.

      Hvordan gik det med ammestoppet, da de var over de 12 måneder. Var det svært at stoppe det, eller hvordan gjorde du? 🙂

      • Reply
        margretha
        torsdag 14. juni 2012 at 22:52

        Jeg tror egentlig det første nat-ammestop med storesøster var det værste. Det var helt klart fordi jeg havde brug for at hun sov igennem, og hun var mindst 10-11 måneder tror jeg. Hun fik tilbudt vand og banan hver gang hun vågnede, for hvis hun nu virkelig var sulten 😉 Det var hun så ikke, men hun var meget utilfreds med det nye tilbud. Til sidst fandt hun sig i at nøjes med en krammer og så at sove videre, og efter nogle nætter blev hun kun ammet tidlig morgen. Begge børn er blevet ammet ret meget om natten i 6-9 måneders alderen. De havde ikke tid til at spise om dagen, der skete så meget, de blev mobile og fik tænder, hver gang de skulle spise var deres øjne rundt over det hele. Det var lange nætter 😉 men meget nemmere hvis man finder ud af at amme næsten i søvne, og det går over.
        Hver gang de så var syge, blev de ammet oftere igen, så jeg var tryg ved at de fik hvad de havde brug for, på trods af at de ikke spiste særlig meget. Det har været en klar fordel ved at amme lidt længere, men hver gang skal man igennem natafvænning igen, for man er ikke mæt særlig længe på ren mælk hvis man er over et år 😉 De rigtige afvænningsperioder har ikke været nemme, men jeg er begge gange stoppet for min egen skyld (v. 20 måneder og 2½ år), og så tilbudt dem det næstbedste: kram og trøst. Jeg har været overbevist om begge gange, at nu var det slut, men det var ikke børnenes valg, og så måtte jeg bare være der og kramme i stedet for.

        Med hensyn til familieseng/samsovning/smørhullet, har vi taget det som det kom og som det passede i perioder. Her er info om sikkerhed http://www.babycentre.co.uk/baby/sleep/cosleepingsafely/
        Det er ikke mere indviklet end sund fornuft synes jeg. Rimelig fast madras i passende størrelse, baby mellem mor og væg, og ingen røg og alkohol. Desuden må man være forsigtig med dyne og lille baby og større søskende i sengen. (lige så meget til andre med mindre børn som måtte læse med ;)) Med en kravlebaby er det nok mere relevant at afstanden imellem gulv og seng er lav ;), før eller senere kravler de ud over kanten.

        Jeg tror at når alt kommer til alt, er regel nr. 1 at gøre det der virker for at alle får sovet, spist, og set hinanden i øjnene hver dag. Og så var det iøvrigt meget nemmere med nr. 2. Han var knapt så meget velcrobaby som storesøster, og jeg var meget mere øvet i at være mor 😉

  • Reply
    Celena
    tirsdag 12. juni 2012 at 16:28

    Excuse my English entry!
    I have 3 boys (ages 7, 5 and 2) who have all had very different needs. None of them were good sleepers as babies (it is MUCH better now) and we ended up with all of them in our bed at some time or another. All of them were breastfed and the first 2 were able to wean themselves quite easily. My youngest is still wanting to nurse (for coziness) and, you know, it is fine with me. My eldest 2 are very confident, independent and know that their parents are there for them when they need it.
    Don’t be discouraged or worry what others think. There is no room for judgment here! Like one of your other posters says: read the child, not the book 😉
    Good luck 🙂

    • Reply
      Therese
      torsdag 14. juni 2012 at 20:26

      Hi, Celena. Thank you so much for your comment, at it’s ok that you’re writing in english.

      Wow, 3 boys! It’s great to hear from a mum, that are nursing for so long as well. I don’t know if I will nurse for 2 years, but if that is what both Isaac and I want, well, then it’s all right with me.

      Have a great weekend, with all your boys 🙂

  • Reply
    Vevika
    tirsdag 12. juni 2012 at 21:43

    Ærligt, så synes jeg at langtidsamning er lidt mystisk. Jeg forstår det ikke helt, men det betyder jo absolut intet om jeg forstår det eller ej. Det vigtigste hvad der virker for dig og Spunken og hvad I trives med. Det lyder fornuftigt at tage det som det kommer. Og er langtidsamning the shizzle for jer, jamen så am da for pokker løs 🙂 Og måske hænger det sammen med at jeg (desværre, vil jeg lige tilføje) kun ammede i hhv. en og tre måneder, at jeg har lidt svært ved at forholde mig til langtidsamning.

    Og mht. sovning, så lader det da til (indtil for nylig), at I har fundet en måde, som betyder at I alle tre får søvn om natten. Og det er vel det vigtigste. Johannes kommer stadig snigende midt om natten og putter – og han er altså 4 år. Villum derimod kan slet ikke finde ud af at sove sammen. Han tror, at det er tid til leg og fun, hvis han bliver lagt i midten – uanset hvad klokken er og hvor træt han egentlig er.

    Og Therese, husk på at du er den der bedst kender din families behov og når jeg læser dit indlæg, ser jeg en mor som lytter til sin søns behov og sætter hans tryghed først. Bliv ved med det! Uanset hvad Lola måtte mene…. Tsk.

    • Reply
      Therese
      torsdag 14. juni 2012 at 20:32

      Hi hi. Her er plads til ærlighed, så kom bare med det også 🙂
      Jeg synes jo også det var lidt spøjt at se mødre, amme deres børn, til langt over 1 år. Men nu hvor jeg står i det, tænker jeg slet ikke det er underligt mere. Men altså, af frygt for offentligheden, så ville jeg ikke sidde og amme Isaac ude i det fri, når han blir lidt større, end han er nu.

      Det er sjovt at der er stå stor forskel på Johannes og Villum, hva 🙂 Det lyder ret hyggeligt med sådan en puttegøj på 4 år. Jeg håber at Isaac stadig gider at putte lidt, når han blir ældre.

      Tak for dine dejlige ord. Jeg håber at du og familien, får en skøn skøn weekend 🙂

  • Reply
    Henriette
    fredag 22. juni 2012 at 08:23

    Hej Therese

    Nyd endelig den tætte kontakt nu, man kan aldrig vide hvor længe de gider! Findes der noget bedre, end at komme hjem efter en lang dag i dagplejen/ arbejde og finde hinanden med en gang amning? tilgengæld kan jeg også huske den første tid efter start i institution som hård, min datter havde vist den opfattelse, at hvis hun ikke kunne få mi n opmærksomhed om dagen, så måtte hun jo arbejde på sagen om natten. Nu er hun 6 år, og har lige valgt at flytte ind i egen seng efter en periode i underkøjen hos storebror på 10. resultat: Han kommer nu dryssende med pude og dyne, og vil sove hos mig, kan bare ikke sove alene!
    Jeg kan huske at Jesper Juul engang sagde: “træf en beslutning om hvor børnene skal sove, og byg en seng der passer i størrelsen, så alle får sovet ordentligt. det råd kan altså bruges med børn i mange størrelser!

  • Reply
    Jenala
    fredag 22. juni 2012 at 10:21

    Du skal gøre præcis det , du har det godt med. Jeg ammede min første pige (nu 17 år)til hun var lidt over 5 år, og hun sov de første 3 år fast i vores seng. Fordi vi alle havde det godt med det. Hun kom selv når hun trængte til hygge og nærhed. Mine tvillinger ( pige og dreng) blev ammet knap så længe. Drengen var 1,5 år, da han selv valgte at stoppe, mens pigen blev ved til hun var 2,5 år. Jeg har nydt det til fulde, men har også fået mange kommentarer.
    Storesøster flyttede ind i soveværelset igen, da tvillingerne kom, for hun ville også være tæt, så vi endte med at sætte 2 dobbeltsenge sammen. Efter de små flyttede ud på deres værelser, har de selv valgt at sove sammen og gør det stadig, og vi håber de blir ved i mange år endnu. Vi voksne vil jo også helst ligge med den vi elsker.
    Du skal gøre præcis som du gør nu. Den nærhed man får, mens man ammer kommer aldrig igen . Nyd det og vær tro mod dig selv.

  • Leave a Reply