6 In familien

Dagen før dagen

20121128-090354.jpg

I morgen skal vi rejse hjem, så i dag skal diverse småting ordnes. Jeg skal ha pakket kufferterne og se hvor meget plads jeg har til norsk chokolade,pindekød og makrel i tomat. I går var vi inde i byen, hvor jeg fik købt julegardiner, uldne sager og fine løbere til bordene.
Der er nok ikke meget plads i kufferten 😉

Jeg er ved at være klar til at komme hjem. Her er dejligt og det er skønt at få tid med familien. Det er dog også en smule hårdt, især nætterne hvor det bare er mig og en uregerlig spunk. Han sover, men ikke igennem, så jeg vågner nogle gange om natten og møffer rundt med ham.

I dag skal vi trille en tur ned til Namsen. Jeg husker det store kamera, som jeg også havde med ude på øen hos mormor samt i går i byen. Der vil komme flere billeder når jeg er hjemme hos min kortlæser og den store computer.

20121128-090522.jpg
Morgenbordet som består af alt fra makrel til salami. I går drak Spunken to store kopper kakao – iført påfuglefrisure. Nu sidder han og ser Cirkeline og spiser “pepperkaker”, mens jeg blogger. Solen står sent op og går tidligt ned. Zzzz.

I aften er der stor familiemiddag, og min farmor og farfar lægger hus til. Herhjemme hos min far, er ovnen tændt på 70 grader. En elg hygger sig derinde, og skal spises i aften. Mmm det glæder jeg mig til.

Vi har ikke set så mange elge. Kun to, samt 6 rensdyr. Tror ikke de er klar over at her er turister. Måske man er heldig og ser et par stykker igen i morgen når vi kører den 3-4 timer lange tur til lufthavnen.

Hygge til alle, heroppe fra det mørke nord.

You Might Also Like

6 Comments

  • Reply
    Catarina
    onsdag 28. november 2012 at 10:11

    Hvor går tiden dog hurtigt – synes lige du skrev at du var ankommet og ny er der allerede gået en uge.

    Men for pokker hvor det lyder til at have en skøn gensyn-med-familien-ferie og alle dine billeder bliver nydt. 🙂

    En god dag til jer alle og nyd elgstegen i aften.

    • Reply
      Therese
      fredag 30. november 2012 at 12:35

      Det er vildt at dagene gik så stærkt, Catarina.

      Nu er der en dejlig uge at se tilbage på. Underligt men dejligt at være hjemme 🙂

  • Reply
    Vevika
    onsdag 28. november 2012 at 10:32

    Ja undskyld på forhånd, men puha pindekød. Jeg kan ikke ha’ det! Jeg skal til julefrokost i det norske på lørdag og jeg ved, at det bliver en af retterne. Jeg går langt udenom og styrer direkte mod fisken i stedet.

    Det lader til at I har haft nogle skønne dage i det norske. Jeg glæder mig til at se, hvad kameraet gemmer på.

    • Reply
      Therese
      fredag 30. november 2012 at 12:36

      Hi hi, jeg eeeelsker det, Vevika 😀

      Rigtig godt “julebord” deroppe. Håber der også er ribbensteg og andet kød, du kan spise istedet for pidekød.

  • Reply
    Alice M
    onsdag 28. november 2012 at 21:54

    Er markrel i tomat bedre på norsk? 😀

    • Reply
      Therese
      onsdag 28. november 2012 at 22:51

      Meget bedre ! Større stykker og bedre sovs med mere tomat.

    Leave a Reply