0 In familien/ mig

Ude godt…

-men hjemme bedst!

lillebjoernSovende lillebjørn

Vi kom hjem i går aftes, efter en lang rejsedag. Først to timers kørsel fra Lech, så renden rundt i Zürich for at lokalisere den forsvundne klapvogn*, knap to timers flyvetur med en frisk Spunk, for han havde jo sovet hele vejen i bilen…

“Klapbord op, klapbord ned, klapbord op, klapbord ned, klapbord op, gardin ned, gardin op, en tår vand, gardin op, gardin ned, gardin op, suuuur gardinet vil ikke helt op, gardin OP, gardin ned, pille ved ham der sad foran, klapbord op, klapbord ned, klapbord op, gardin op, gardin ned, en tår vand, klapbord op, klapbord ned, pille ved ham der sad foran, klapbord op, gardin op, gardin ned, klapbord ned, råbe af stewardessen, pille ved ham der sad foran”… aner man lettere anstrængende 100 minutter, med Spunken på skødet?

Da vi landede, ventede vi på bagage samt – i hvad der føltes som hundrede år – på klapvognen. Endelig kunne vi gå ud og ringe efter en minibus, og SÅ vente 20 minutter til den kom – og så hjem.

Spunken faldt i søvn i mine arme i taxaen, og sov videre til efter melodunten, som vi faldt omkuld i sofaen og gloede på.

En nats søvn i egen seng gjorde godt, og i dag har vi bare oset og slappet af. Min mave er endnu ikke på toppen, men om en dag eller to tror jeg den er der. Aldrig har jeg oplevet noget så slemt, og jeg håber ikke at jeg gør det igen foreløbig. Det var trygt og godt at min svigermor er læge, for ellers ville jeg nok have været mere nervøs end jeg var, dernede.

Haven er hvid, og jeg nyder det. Det er nok sidste dag inden det tør, og så håber jeg at februar går stærkt så vi snart kan få lidt forårsblomster i haven 🙂

* Da vi landede i Zürich, fandt vi ud af at vores klapvogn ikke var kommet med flyet. Så træls. Vi ringede, og fik at vide de ville sørge for at sende vognen til hotellet. Efter flere dage havde vi intet hørt, men vi havde heldigvis kunnet låne en vogn af hotellet.
Da vi skulle afsted i går, piskede vi ned i “lost and found”, og dér lå vognen… De havde “glemt at ringe”. Heldigvis fik vi den, og heldigvis dukkede den også op igen i København. Drama 😉

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply