9 In musik/ spunken

Klaverlykke

sensommerbuketDet er så skønt at jeg stadig kan plukke smukke buketter med blomster. Når det ikke er Dahlia, er det morgenfruer og solsikker. 

Jeg har købt et klaver. Et rigtigt klaver. Hornung & Möller, kvalitet når det er bedst, pakket ind i lækker teak og skønt træarbejde.

Det krævede at jeg solgte mit keyboard, og efter mange dage med “åh nej, nu går det i vasken” gik det heldigvis op i en højere enhed, da en køber sprang fra på klaveret. Mit held.

spilledreng

Nu står det så smukt i stuen, og Spunken spiller på det og siger godmorgen til det når vi kommer ned i stuen om morgenen.
Da jeg viste ham at man kunne køre hånden henover alle tangenterne, fra top til bund, grinede han så tårerne sprøjtede.

Det er lige før jeg får lyst til at begynde at undervise lidt (i sang) igen, så nu vil jeg overveje om jeg skal hænge et opslag op nede i Brugsen 😉
Uanset, så er det skønt at jeg nu igen kan synge/spille lidt, og jeg skal ha’ ledt alle mine noder fra fra gemmerne og finde ud af hvordan jeg skal opbevare dem. Måske i et par fede æsker, ovenpå instrumentet.

klaverlykke

You Might Also Like

9 Comments

  • Reply
    Lene
    lørdag 24. august 2013 at 15:10

    Tillykke med dit klaver, du må da helt sikkert i gang med at spille og undervise igen. Her står mit klaver så stille, jeg tror at vinteren skal gå med at få genopfrisket det at spille 🙂

    • Reply
      Therese
      fredag 30. august 2013 at 18:19

      Det lyder da dejligt, Lene. Så kan vi genopfriske synkront 😉

  • Reply
    Anne
    lørdag 24. august 2013 at 17:55

    Glæden oser ud af dit indlæg…tillykke med klaveret…og ja, du må vist til at undervise 🙂

    • Reply
      Therese
      fredag 30. august 2013 at 18:22

      Tak, Anne. Nu har jeg hængt et opslag op. Så håber jeg at eleverne melder sig 🙂

  • Reply
    conny
    søndag 25. august 2013 at 12:28

    Selvfølgelig skal du da undervise – og spille og synge. Jeg husker tydeligt dine blogindlæg fra år tilbage, hvor du skrev meget entusiastisk om dine studieår, hvor du også havde gang i band osv.

    • Reply
      Therese
      fredag 30. august 2013 at 18:24

      Ja, du har jo fulgt med så mange år at du kan huske de glade musikerdage 🙂 Hi hi.

  • Reply
    Stine
    torsdag 29. august 2013 at 14:46

    Jeg så det godt på Instagram – så flot et klaver. Selvfølgelig skal du da i gang igen 🙂 Jeg har faktisk overvejet at støve min klarinet af og spille efter maaange års pause. Savner det – men gruer også for de stakkels muskler når embouchuren skal trænes op igen 😉 Det ville da være totalt win-win at begynde at undervise 🙂

    • Reply
      Therese
      fredag 30. august 2013 at 18:25

      Næ hvor hyggeligt ! Vi må starte et piano/klaver-band. Ku være smukt 😀

      • Reply
        Stine
        lørdag 31. august 2013 at 11:05

        Åh det kunne være hyggeligt 🙂 Men så skal jeg vist lige træne et år eller to først 😉 I gamle dage da jeg spillede på musikskole spillede min klarinetlærer tit klaver til, lækre Mozart stykker – savner det helt nu.

    Leave a Reply