Skagens museum og Tuxen - CopenhagenDaily
4 In familien/ skagen

Skagens museum og Tuxen

20140627-092544-33944805.jpg
I går, var vejret igen strålende. Min mor og jeg, tog os en tur på Skagens Museum, mens drengene lavede tossestreger.

Udstillingen var med den mindre kendte “Laurits Tuxen”, som vi hurtigt erfarede burde være på linje med Krøyer og alle de andre. Sikke nogle smukke malerier – og i de smukke rum, og med lyset udefra, blev det hele en skøn oplevelse.

Mine favoritmotiver var et køkkenmaleri af Tuxen og så det kendte Krøyer-maleri “Roser”. Jeg noterede mig hvilken rose det er Krøyer malede, og til efteråret vil jeg plante en busk i haven.
De smukke røde pelargonier på Tuxens maleri, måtte også med hjem, så nu får de sarte rosa pelargonier derhjemme selskab.

Det var så hyggeligt at være på mor og datter tur !

20140627-092628-33988258.jpg
I stedet for at spise frokost, faldt vi for det skønne kagebord i cafeen. “Elmkvistfrokost”, blev # jeg brugte på Instagram. Vi Elmkvister kan nemlig godt li kage 😉
Mens vi spiste, tikkede der billeder ind hjemmefra. Maxhund var skeptisk overfor store hagl, og i det hele taget så det ud som om at der var kulsort himmel alle andre steder end Skagen. Hvor heldig må man være ?

Der er meget mere at fortælle om dagen i går, bla. kæresteaften på fantastisk restaurant. Dog har jeg brug for min computer (og wifi) så det må komme når vi kommer hjem.

I dag er den sidste dag heroppe. Vi skal ind til byen og ha fat i de ting vi har glemt, Spunken skal på legeplads og Kjærsten skal en tur på Bryghuset.
Mon ikke det blir endnu en god dag?

You Might Also Like

4 Comments

  • Reply
    Jakob / Skagens Museum
    fredag 27. juni 2014 at 23:07

    Tusind tak for besøget – vi er glade for at så mange også kan lide Tuxen

    • Reply
      Therese
      fredag 27. juni 2014 at 23:10

      Det var en smuk udstilling, Jakob. Vi glæder os til at komme igen til næste år 🙂

  • Reply
    Monica
    fredag 27. juni 2014 at 23:19

    Skagen er bare det bedste sommer-sted i DK. Får helt lyst til en tur derop, når jeg ser dine billeder på IG og dine indlæg her på bloggen. Så måske jeg skulle pakke familien sammen i bilen, når lillebror en gang er kommet og tage en tur til det nordlige Jylland.

    • Reply
      Therese
      mandag 30. juni 2014 at 20:21

      Det synes jeg bestemt du skal gøre. Jeg har også lyst til at tage tilbage igen 🙂

    Leave a Reply